Annonce

Nyt om mad

Vi guider 16. dec. 2009 KL. 14.23

Vi guider Et usædvanligt godt år for bilbøger

Julegaven til det bilglade familiemedlem giver næsten sig selv. Det svære bliver at vælge i årets høst af bilbøger på dansk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En god bilbog på dansk er normalt en sjældenhed af de større, men i år er de nærmest myldret frem.

En håndfuld værker er udgivet de seneste måneder, og det er ikke bare hastigt oversatte udenlandske bøger. Der er tale om bøger, der er researchet og skrevet af danske forfattere, som kan deres kram, og som i øvrigt har anlagt vidt forskellige vinkler på emnet ’bilen’.

Bøgerne handler nemlig om så vidt forskellige ting som de kongeliges bilpark, Formel 1-racere gennem tiderne, Folkevognsrugbrødet anskuet fra alle tænkelige vinkler, Årets Bil i Danmark gennem 40 år og en guide til, hvordan mænd vælger biler. Alt sammen rigt illustreret.


Vinderbiler

Omslagsfoto:  René Strandbygaard
For et par måneder siden blev VW Polo kåret til Årets Bil i Danmark, og den blev dermed nr. 42 af en række biler, der har kunne smykke sig med dette trofæ.

Den første var Ford Capri i 1969, og alle bilerne er nu beskrevet her i bogen af motorjournalist Finn Knudstrup, der har førstehåndskendskab til de fleste af bilerne. Derfor har han pillet mange brudstykker frem fra erindringen og kan fortælle om biler, der nu er stort set forsvundet fra gadebilledet. Ofte på grund af rust – datidens biler var ofte gennemhullede af den røde pest efter bare et år.

Finn Knudstrup: Årets bil i Danmark gennem 40 år. 120 sider. 248 kroner. Forlaget Nautilus

Varebiler

Omslagsfoto:  Fra bogen
Nogle kunstnere påskønnes først for alvor efter deres død. Sådan er det også med VW’s klassiske varebil ’rugbrødet’.

Da den tøffede rundt med håndværkere af en slags, mens den var i produktion i årene 1949-67, var det næppe alle, der havde specielt varme følelser for bilen. Den var nemlig lidt primitiv og havde ikke meget motorkraft.

Til gengæld var den praktisk som få, og med en smule ombygning kunne den også bruges som campingbus. Eller til 1.000 andre formål.

Jørgen Kjær skildrer bilen i alle tænkelige detaljer og versioner i bogen, der nok rummer omkring 2.000 illustrationer, bl.a. mange af de originale VW-brochurer, der er med at til at give billedet af et stykke danmarkshistorie.

Jørgen Kjær: Folkevognsrugbrødet. Motorploven. 384 sider. Pris: 398 kroner.

En hel masse om nye biler

Omslagsfoto:  René Strandbygaard
Forvent ingen lange, lyriske artikler om nye biler, men til gengæld masser af brugbare informationer i både Årets Biler 2010 og Bil Revyen 2010, der er to sider af næsten samme (bil-)sag.

Årbøgerne er udgivet af månedsbladet Bil Magasinet, og forfatterne sidder muligvis ved skriveborde, der støder op mod hinanden. Prisen på 150 kroner er også den samme, og hver årbog er på 210 sider.

Begge årbøger hylder også de spændende biler. Den ene har Mercedes SLS AMG på forsiden, og den anden har valgt Ferrari 458 Italia som blikfang.

Begge årbøger har naturligvis alle de gængse biler på det danske marked med, men der kan være lidt forskel i dækningen, når det gælder mere eksotiske bilmærker. Bil Revyen er nok den mest jordnære. Derfor er der faktisk forskel på de to bøger – rigtige bilnørder er muligvis nødt til at købe begge to.

De omfattende data- og prislister skal tages med et vist forbehold, for fejl kan smutte ind, og priser og tekniske data kan også ændre sig efter redaktionens slutning. F.eks. skriver Årets Biler, at det rumænske lavprismærke Dacia er på vej til Danmark. Det passer bare ikke – for nogle uger siden blev planerne om Dacia i Danmark aflyst, og det har Bil Revyen nået at få med. Bil Revyen er i øvrigt udkommet siden 1965, Årets Biler ’kun’ siden 1999.

Årets Biler og Bil Revyen, begge udgivet af Bil Magasinet. 210 sider, 150 kroner.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer