Mange forældre er frygtelig bange for at skuffe deres børn, men det er en forkert indfaldsvinkel. Evnen til at glæde sig og se forventningsfuld frem til noget er det vigtigste, forældre kan lære deres børn.

Og det bliver kun bedre, hvis børnene også får lidt øvelse i at rumme skuffelse.

Familievejleder Lola Jensen er klar i mælet, og i en tid med granguirlander er hun frisk på at konkludere, at det ikke just er befordrende for udviklingen af disse egenskaber, at mange forældre er næsten panisk bange for at skuffe deres børn.

»Jeg mærker det især, når jeg er ude hos mennesker, der har færre penge end de fleste. De er både bange for børnenes reaktion juleaften og for den første skoledag bagefter, hvor de kommer hjem og fortæller om alt det, de andre har fået«, siger Lola Jensen.

Den materielle magt
Hun forstår forældrene. Og føler med dem, for det er da ikke sjovt at høre på ungernes øv og beklagelser over, at de ikke har fået det, de ønskede sig mest.

»Det gør rigtig ondt på forældrene. Især hvis deres ord om, at børnene da har fået mange dejlige ting, slet ikke når igennem. Problemet er langt større, end da jeg begyndte som familievejleder for 25 år siden, for dengang var der simpelt hen ikke så stor afstand mellem rig og fattig«.

LÆS ARTIKELBørn om julen: Familien er vigtigst

Eller også var der uanset levestandard førhen mere fokus på menneskelige værdier og mindre på materielle.

»Det er ekstremt svært at overbevise familierne om, at de kan give børnene nogle ting, som ikke koster kroner. Jeg forsøger altid at rette fokus mod tilværelsens andre værdier, fordi ellers er målene uopnåelige«, siger hun med henvisning til virkeligheden i skolegården, hvor mærkevarer i nogle miljøer har nærmest magisk magt.

»Det kan begynde allerede i 1. eller 2. klasse, og når børnene er et par år ældre, bemærker de ikke farven eller det flotte mønster; så spørger de direkte til mærket, sidestiller dets status med kvalitet, og så kan en bluse til 99 kr. fra H&M altså ikke hamle op med en fra Dolce & Gabbana«.

Skru ned for blusset
For de enkelte forældre kan kampen mod markedskræfterne virker lige så håbløs som den mod vindmøller. Men står det til denne familievejleder, behøver de hårdest stillede ikke kæmpe alene.

»Jeg vil gerne blande mig og opfordre velstillede til at skrue lidt ned for julegaveblusset, fordi det giver dem bedre mulighed for at lære deres børn nogle af de vigtigste af alle værdier: evnen til at vente på noget og evnen til at begejstres. At man ikke får noget straks, betyder jo ikke, at ønsket aldrig bliver opfyldt«.

LÆS ARTIKELBørnene skal der ikke spares på

»Hvis forældre undlader at give meget store gaver tidligt, er der langt flere begejstringstrin at kravle op ad, end hvis de fluks honorerer de vildeste ønsker. Får en pige en ægte Gucci-taske som 13-årig, hvad skal så vælte hende omkuld de følgende år? Desuden bliver børn stærkere og rarere at være sammen med, når de trænes i at kunne rumme skuffelse og lærer at vente på noget«.

Julebudskab og solidaritet
»Undlad at bruge negative vendinger a la, »nu skal du ikke regne med noget«, »vi har bestemt, at vi ikke giver store gaver i år«. Ord som ’nej’ og ’ikke’ kan dræbe enhver juleglæde«.

»Fortæl bare en passant, at der nok bliver flere, mindre gaver i år, som kan bruges i hverdagen, og lad børnene sige øv uden at gå i rette med dem. Hjælp dem eventuelt lidt på vej, når de laver ønskeseddel«.

Ud over fordelene i egen familie, er der – helt i julebudskabets ånd – også et solidarisk hensyn at tage. Som deltager i det fællesskab, en skoleklasse er, har alle forældre efter Lola Jensens mening et ansvar for en fornuftig linje.

LÆS ARTIKELStress hos Post Danmark: Julepost skal sendes senest onsdag før jul

»Ved at skrue ned kan forældre til børn, der ligger højt i hierarkiet, sikre, at deres børn også i fremtiden har noget at glæde sig til. De kan også bidrage til, at den fælles norm ender på et rimeligt niveau. Er der ekstravagante gaver under træet, kan de i hvert fald sørge for, at børnene ikke flasher dem. Den negative effekt i forhold til omverdenen udebliver, hvis forældrene har lært deres børn, hvordan man omgås andre«.

Social betydning
I erkendelse af, at ’den rigtige’ gave tit betyder allermest for børn i de dårligst stillede familier, anbefaler Lola Jensen disse forældre at efterkomme ønsket, hvis det overhovedet er økonomisk muligt.

I hvilket omfang børn oplever små julegaver som et stort problem, afhænger ifølge seniorforsker Else Christensen, SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, bl.a. af lokalområde, kammerater, normer i skolen og forældrenes indstilling.

F.eks. kan det have betydning, om barnet er et af de få, som får langt mindre end de andre, eller om de fleste kammerater hører hjemme på samme niveau, om barnet har gode venner og er stærk på andre områder.

»Men det kommer selvfølgelig også meget an på forældrene. Nogle er i stand til at tage det op på en fornuftig måde og gør meget for at tilgodese børnene på anden vis. Andre forældre har ikke styr på deres økonomi og bruger måske de penge, der kunne være brugt på barnet, til cigaretter og alkohol«, siger Else Christensen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken