En juleøl fra et mikrobryggeri koster snildt det samme som en 10 rækkers lottokupon. Chancen for at få gevinst i form af en spændende øloplevelse er heldigvis langt større end sandsynligheden for en milliongevinst, men ifølge Danske Ølentusiasters landsformand Bo L. Jensen kan det alligevel være lidt af et lotteri at købe juleøl. Det kan være svært at gennemskue, hvad man får.

Etiketterne på mange af flaskerne i Julelivs test er prydet med lovende ord om julestemning og smag af bl.a. appelsin, lakrids og krydderier, men ikke alle varsler mærkbart højtidens komme for landsformanden og hans ølentusiastiske meddommere i testen, Anne-Mette Meyer Pedersen og Marttin Stuart Nielsen.

Trioen har påtaget sig at smage på nogle af mikrobryggeriernes julefrembringelser i håb om at kunne hjælpe læserne på vej til gode juleøloplevelser. De vil også bidrage med forslag til, hvilke julestunder øllerne passer bedst til.

Høje forventninger til indholdet
Juleøl er en vigtig disciplin for landets omkring 100 små bryggerier. For nogle af dem tegner julen sig for 70 procent af årets omsætning.

»Men juleøl er jo ikke en bestemt en øltype, der skal brygges efter særlige forskrifter, så det handler meget om forventninger. Traditionelt har bryggerierne blot lavet nogle stærkere øl til højtiderne og kaldt dem jule- eller påskebryg. I dag forventer jeg som forbruger, at en juleøl indeholder lidt mere af det hele – ikke mindst smag. Nogle af øllerne her har ikke antydningen af jul over sig«, fastslår Marttin Stuart Nielsen.

»Dermed ikke sagt, at de mindre julede øl er dømt helt ude. Mange af dem egner sig supergodt til julens frokostborde. Og de er alle klasser over almindelige øl som Hof og Tuborg«, tilføjer han.

LÆS ARTIKEL»Kollegial kådhed« får hver sjette til at kysse til julefrokosten

Det er priserne til gengæld også, og når man betaler fra 46 og op til 136 kroner per liter, kan man godt tillade sig at have forventninger til indholdet:

»Det er ikke dem alle, som er pengene værd«, siger Bo L. Jensen om nogle af de ganske bekostelige øl.

Øl på julebordet
Blindsmagningen forløber i rækkefølge efter øllernes alkoholprocent, og vi skal et stykke op i procenterne, før julen for alvor bryder løs i Politikens kantine, hvor testen finder sted. Duften af jul indfinder sig i Krenkerup Julebryg, der holder 6,3 procent, men smagen følger ikke med. Den økologiske julebryg fra Nørrebros Bryghus på 7 procent nærmer sig så småt julen, og Dark Christmas fra Grauballe Bryghus på 7,3 procent har noget af julesmagen, mener dommerne.

Derefter går det – med enkelte svipsere – pænt fremad mod den stærke top, hvor to meget forskellige bryg modtager ølentusiasternes højtidshyldest:

Jul 2011 fra Willemoes, som med en af de laveste literpriser i feltet bliver kåret som testens bedste til prisen. Den mørke øl med 10 procent alkohol smager af lakrids, balancerer supergodt mellem bitterhed og sødme og kan sagtens serveres til julemiddagen, noterer dommerne.

Mesterligt bryghåndværk
Secret Santa fra Amager Bryghus finder dommerne også særdeles vellykket.

»Her er ikke noget pjank med fadlagring. Det er bare mesterligt bryghåndværk«, mener Marttin Stuart Nielsen.

Da vinderøllets identitet afsløres, viser det sig, at det er lagret på både egetræsfade og grannåle, men det dæmper ikke begejstringen:

»De har brugt fadlagringen aktivt i tilblivelsesprocessen og ikke til at redde en dårlig øl«, siger han.

Gem de stærke øl
At dommerjublen stiger nogenlunde synkront med alkoholprocenterne, har flere forklaringer: »Der skal bruges mange flere råvarer til at brygge øl med høje procenter. Og det er lettere at lave en smagfuld øl med mange råvarer. Omvendt vil fejl og ubalancer nemmere afsløre sig i øl med lavere alkohol«, fortæller Anne-Mette Meyer Pedersen.

Hun er engageret i øl på mange fronter og er bl.a. i gang med at oversætte franske opskrifter på mad med øl. Efter testen skal hun til møde med ølentusiaster fra hele Europa i Polen, og midt i det hele ringer hendes far og spørger, om hun ved, om Julemumme fra Kongens Bryghus er på tilbud i denne uge.

LÆS ARTIKELMikrobryggerier frygter regeringens nye ølafgift

Netop Julemumme eller Golden Naked Christmas Ale fra Carlsbergs Jacobsen-bryggeri er øl, som kan ledsage julemiddagen hos Anne-Mette Meyer Pedersen. Helst i et par år gamle udgaver, for godt juleøl bliver kun bedre med årene. Til en vis grænse:

»Som unge gjorde jeg forsøget med den hvide Royal X-mas. Den smagte bedre år for år, men blev lidt jordagtig efter 6 år«, beretter hun og tilføjer, at øl skal gemmes et mørkt sted – sollys ødelægger øl på ingen tid.

God begynder øl
Marttin Stuart Nielsen vil drikke 8 år gammel belgisk Chimay Bleu til julemaden, mens Bo L. Jensen foreslår Golden Naked Christmas Ale, hvis man vil give nybegyndere ved bordet en god oplevelse med at bortvise rødvinen og lade øllet flyde til juleaftensmaden.

»Den klassiske julemenu med mange syrlige indslag er slet ikke skabt til rødvin. Der skal øl til«, messer dommerne nærmest i kor.

Blandt de 20 øl i testen kunne Julebryg fra Stensbogaard Bryghus, Stjernebryg fra Herslev Bryghus og Jul 2011 fra Willemoes godt få adgang til højtidsbordet.

Bo L. Jensen er klar over, at visse mikrobryg kan være for meget for almindelige øldrikkere.

»Jeg har en klokke på min garage hjemme i Frederikshavn. Den ringer jeg på for at samle naboerne til en tår øl, når vi har gået og ordnet have og den slags. Men jeg sørger for, at der også er ganske almindelige dåseøl, for nogle af naboerne synes, at jeg serverer nogle meget underlige øl«.

Ingen sandhed om smag
De tre juleøldommere har individuelle præferencer og tilbøjeligheder, når det gælder øl, og lidt ølmobning løfter kun stemningen:

»Humlenørder«, kalder Anne-Mette Meyer Pedersen sine meddommere, når de jubler over Golden Santa fra Stronzo Brewing Co. og Mikkellers Happy Lovin’ Christmas, som efterlader hende med et stramt, sammentrukket ansigtsudtryk.

»Tøsebællebajer«, lyder det retur, når hun glæder sig over de mere sødmefulde og frugtagtige julebryg.

Hver sin smag, fastslår dommerne og tilføjer, at selv om de er trænede ølsmagere, så er der ingen, der kan bestemme, hvordan en øl smager for andre mennesker:

»Hvis du synes, at en øl, som jeg godt kan lide, smager af sur røv, ja, så smager den af sur røv for dig«, som Marttin Stuart Nielsen udtrykker det.

Testen her afgør altså ikke entydigt, om der er julegevinst eller ej i de 20 flasker.

»Bare lad være med at drikke øl, som du ikke kan lide. Der er altid noget, som smager bedre«, lover ølentusiasterne.

Research: Rasmus Hørmand-Pallesen