Annonce
Penge & Bolig 29. jul. 2010 KL. 14.29

Boligselskaber afviser at have smidt folk af bolig-venteliste

Langt færre end to millioner har mistet deres ventelisteposition, siger boligselskaber.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er langt færre end to millioner mennesker, der har mistet deres position på en boligventeliste.

Det siger landets største almene andelsboligforening AAB og den almene boligorganisation KAB.

Medlemmerne af de almene andelsboligforeninger har på grund af en lovændring skullet bekræfte deres position på en boligventeliste i løbet af foråret.

Boligforening: Absurd antal
Tidligere i dag bragte nyhedsmediet Newspaq meddelelsen om, at op mod to millioner danskere derved har mistet deres ventelisteposition, da de ikke har fået svaret tilbage på forespørgslen.

LÆS ARTIKELTo millioner smidt af boligventeliste

Direktør i den almene andelsboligforening, AAB, mener dog, at det tal er skudt langt over mål.

»Jeg ved ikke, hvordan sådan et tal kan opstå – det er helt absurd. Det svarer jo til 40 procent af den danske befolkning«, siger Christian Høgsbro, direktør, AAB.

Tal bygger på undersøgelse
Newspaq skriver, at man har foretaget en undersøgelse blandt syv af de største boligforeninger, der har 36 procent af boligerne fordelt i hele landet.

Ifølge nyhedsmediet er meldingen, at der kun er kommet svar fra hvert femte medlem. Er de tal repræsentative for alle boligforeninger, så har to millioner mistet deres anciennitet på ventelisten, skriver Newspaq.

Andelsboligforeningen AAB mener ikke, at tallene er repræsentative.

Så mange foreninger er der heller ikke
AAB har ifølge direktøren sendt brevet til 110.000 medlemmer. Man har endnu ikke opgjort, hvor mange der ikke har svaret tilbage, men direktøren regner med, at det kun drejer sig om omkring en fjerdedel.

Derfor mener direktøren, at de to millioner er skudt langt over mål.

»AAB er den største almene andelsboligforening i Danmark, og så mange foreninger er der trods alt ikke i Danmark. Jeg tror nærmere, at det drejer sig om mellem 50.000-100.000, der ikke har fået svaret på brevet«, siger Christian Høgsbro.

Medlemmer flytter og dør
Han har to forklaringer på, at nogle ikke har modtaget brevet om en fornyelse af deres medlemskab:

»For det første har vi ikke haft adresse på en lang række medlemmer, da de ikke har meddelt det, hvis de er flyttet. Og for det andet er der mange af medlemmerne, der i mellemtiden er gået bort«, siger Christian Høgsbro.

Samme forklaring hører man hos den almene boligadministration KAB.

Har de forstået det korrekt?
Her kan man heller ikke forstå, hvordan oplysningen om, at to millioner skulle have mistet deres medlemsskab på venteliste, skulle være opstået.

»Jeg tror ikke, de har forstået det helt korrekt. Reglen gælder kun for de almene andelsboligforeninger og ikke de almene boligorganisationer«, siger Karin Peitersen fra KAB.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer