Da flere tusinde unge i fredags fik svar på, om de var kommet ind på drømmeuddannelsen, var det også startskuddet til endnu en årlig begivenhed.

Desperate Facebook-opdateringer og Netto-opslag med det samme budskab: hjælp til at finde en billig studiebolig i storbyen, hurtigst muligt. Det lykkes ikke altid, og hvert år skønnes 1.000 studerende at møde op på studiet første dag som hjemløse.

Det tal vil formentlig være højere i år. I forhold til sidste år er studieoptaget steget med 12 procent – men ikke siden 1995 er der givet offentlig støtte til kollegiebyggeri.

Nok er nok
Samtidig viser den nyligt offentliggjorte 2009-Boligundersøgelse, at sammenlægninger og modernisering af lejligheder har gjort det for dyrt for studerende at leje private boliger.

Og bliver der bygget nyt, er det store lejligheder beregnet til to lønindkomster og ikke til en enkelt SU-indkomst.

LÆS OGSÅHer er dommen over de håbefulde unge 2010

Formanden for De Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, har fået nok:

»Det er på tide, at kommunalpolitikerne laver en seriøs handlingsplan. Der er ikke tid til partifnidder og andre dårlige undskyldninger«, siger han.

»Om 10 år vil der ifølge Danmarks Statistik være 100.000 flere unge end i dag, så hvis der ikke bliver gjort noget, er jeg er bange for, at det, vi ser nu, kun er en smagsprøve på fremtiden«.

»Jeg er lidt kræsen«
Marie Solitander Bohlbro er psykologistuderende på Københavns Universitet. Da hun begyndte på sit studie, ledte hun i otte måneder efter et kollegieværelse.

I dag bor hun på Egmontkollegiet på Østerbro i København – efter at have sendt fire ansøgninger af sted. De fleste private kollegier kræver en motiveret ansøgning, som et udvalg skal studere, før man kan blive optaget.

»Det var ansøgninger med diverse kreative indslag for at skille mig ud, men jeg hørte aldrig noget. Til sidst gik jeg til kollegieadministratoren og sagde: Hey, jeg har lavet billedcollager og ansøgt igen og igen – hvad mere skal jeg gøre?«.

LÆS OGSÅSend flere danske studerende til Norge og Sverige, tak

Så fik hun en plads.

24-årige Marie Solitander Bohlbro er, som studerende er flest: Hun vil helst bo inde i byen og på et godt kollegium. Derfor takkede hun også nej, da hun fik tilbudt et værelse på et kollegium tæt ved indkøbscentret Field’s på Amager. Hun havde hørt om stedet og syntes ikke, det virkede særlig rart.

»Jeg vil også bare gerne bo et sted, der vægter det sociale højt, og hvor det meste er i cykelafstand«, siger hun. Så duer det yderste Amager eller Rødovre ikke.

»Det er kræsent, men derude er det jo bare betonklodser uden liv. Det er jo ikke det, man flytter til København for«.

LÆS OGSÅStuderende vil have flere rum - og altan

Det er synd for jyderne
De studerendes formand, Mikkel Zeuthen, kender udmærket til de upopulære kollegier – eller selvmordskollegierne, som de er døbt i unge folkemunde.

»De gamle kollegier skal renoveres, men der skal også bygges nye og tænkes kreativt. Det er for dumt at have tomme ældreboliger og erhvervslejemål centralt i de store byer, mens studerende mangler boliger«, siger han.

Når den fælles venteliste til kollegier og ungdomsboliger er for lang, er det ofte det personlige netværk, der skaffer et hummer et sted i storbyen. Men unge, der står for at flytte til København eller Århus for første gang, har ikke det netværk. Det stiller dem ringere, mener Mikkel Zeuthen:

»Det kan ikke passe, at nogle unge skal have dårligere muligheder for at få bolig under uddannelsen end andre«.

LÆS OGSÅUnge skal til at bo i ældreboliger

Marie Solitander Bohlbro er nu en af dem, der har boet så længe i hovedstaden, at hun forsøger at hjælpe andre. Hendes forældres venners søn skal begynde at læse til september.

»Jeg har ledt i to måneder efter et sted til under 4.000 kroner om måneden, men har endnu ikke fundet noget«, siger hun. Sønnen er fra Silkeborg og kender ikke nogen i København, fortæller hun.

»Det gør det svært. Det er synd for dem fra Jylland«.