Der er gået sport i at få penge ud af sin udlejer.

I årets første otte måneder har lejere fået tilkendt huslejenedsættelser for 10,4 millioner kroner igennem sager, som Lejernes Landsorganisation, LLO, i Hovedstaden har ført. Det er mere end hele sidste år, som ellers var rekord.

Den eksplosive udvikling skyldes, at krisen får mange privatpersoner til at leje deres andels- og ejerbolig ud, fordi de ikke kan sælge den til det nuværende prisniveau – og omtrent 90 procent af dem sætter huslejen højere, end Huslejenævnet kan godkende, vurderer LLO. Ofte fordi de tror, at de må tage en husleje, der svarer til deres egne udgifter til boligen.

Lejere udnytter loven til at tjene penge
Den uvidenhed får lejere til spekulere i at franarre udlejerne penge.

»Vi ved, der findes lejere, som konstruerer måder at udnytte loven til at tjene penge«, siger direktør Torben Christensen fra udlejernes organisation, Ejendomsforeningen Danmark.

Opskrifter florerer på nettet
Politiken har fundet en række eksempler fra nettet, hvor lejere udveksler opskrifter på, hvordan man bedst udnytter en udlejer, der ikke kender reglerne. Oftest ved at man skriver under på en leje, som man ved, lejenævnet vil sætte ned:

»Find en lejebolig på DBA (Den Blå Avis, red.) fra før 1990, ignorer ’lejen’, sørg for at udlejer udbedrer evt. fejl i de første 3 måneder. Send den derefter af sted til huslejenævnet«, lyder et af flere indlæg på Boligdebatten.dk.

LÆS OGSÅMyte at boliglejere bor billigst

Et yderligere trick er at vente knap et år, før man klager til Huslejenævnet, så man når at indgå kontrakt på endnu et års leje. Dermed kan man både få titusindvis af kroner tilbage for det første år – og bo til en langt lavere leje det andet år.

»Som udlejer er man nærmest retsløs«
Udlejerne har ikke en chance for selv at fastsætte en lovlig husleje, for udlejere må ikke spørge Huslejenævnet.

»Som udlejer er man nærmest retsløs. Og det giver ingen mening, at man ikke må opkræve en husleje, der svarer til ens egne omkostninger. Hvem har så lyst til at være udlejer?«, siger Torben Christensen.

Udlejer skal betale 51.000 til lejer
En af de udlejere, som kan have været udsat for spekulation, er Frederik Ulf Nielsen. Han udlejede sin toværelses lejlighed i København for 6.350 kroner om måneden. Efter et år klagede hans lejer til Huslejenævnet, som satte lejen ned til 2.600 kroner med et års tilbagevirkende kraft.

»Jeg tabte penge på at leje den ud for 6.350 kroner, og nu skal jeg betale min lejer 51.000 kroner tilbage. Jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg skal stampe de penge op henne«, siger Frederik Ulf Nielsen.

LÆS OGSÅBoligudlejere udnytter hul i loven

Hans oplevelse er langtfra enestående, fortæller Mark Jensen, indehaver af rådgivningsfirmaet Sammenslutningen af Private Udlejere, SAPU:

»Vi kender tilfælde, hvor lejere ligefrem overbyder hinanden i månedsleje for at komme ind i lejemålet – blot for at få huslejen sat ned i Huslejenævnet bagefter«.

LLO: Det er ikke altid, vi har det godt med det
Hos LLO forstår man godt, at udlejere som Frederik Ulf Nielsen er fortvivlede:

»Mange spørger, om vi ikke har det dårligt med, når vi fører en sag, hvor det et eller andet sted er synd for udlejeren. Svaret er, at jo – det er ikke altid, vi har det godt med det. Men set i et større perspektiv har det i mange år været ejerne, der samlet har tjent enorme summer på udviklingen. Så kan det ikke bare være lejerne, der skal betale regningen, nu hvor det går den anden vej«, siger Claus Højte.

Socialminister vil ikke lægge statistik ud
Både LLO, Ejendomsforeningen Danmark og SAPU opfordrer til, at huslejenævnene lægger statistik ud, så både lejere og udlejere kan se, hvad korrekt leje er.

Det afviser socialminister Benedikte Kiær (K) imidlertid:

»Der er så mange faktorer, som spiller ind, når en husleje fastsættes, at sådanne tal kun vil forvirre endnu mere. Det er umuligt selv at fastsætte en husleje«, siger Benedikte Kiær og opfordrer til, at udlejer betaler en advokat for at vurdere lejen.

Hvorfor må udlejer ikke tage en husleje, der svarer til hans egne udgifter?

»Det kan være, udlejeren har lånt helt op til skorstenen eller har et specielt lån. Man kan ikke bare vælte det over på lejeren på den måde«, siger Benedikte Kiær.

Hvorfor går du som borgerlig går ind for reguleret husleje?

»For at undgå ågerpriser. Men reglerne er også for udlejers skyld, for eksempel at man kan tilbageholde depositum ved problemer«.