Forestil dig, at du driver en butik, hvor du ikke kan få at vide, hvad du må tage for varerne.

Til gengæld ved du, at hvis nogen klager, kan myndighederne sætte dine priser ned og kræve, at du skal betale prisforskellen tilbage til kunderne – med et års tilbagevirkende kraft.

Omtrent sådan er situationen, hvis man udlejer en andels- eller ejerbolig i Danmark. Uanset hvad man gør som udlejer, kan man ikke få oplyst, hvad man må tage i husleje, fortæller huslejenævnene i København.

En stigning i huslejenedsættelser
»Du kan ikke få en forhåndsudtalelse om lejen, så udlejere kan ikke sikre sig, at de sætter den rette leje. Det eneste, man kan sige overordnet, er, at udlejers egne omkostninger til lejligheden er helt uden betydning for lejefastsættelsen«, siger Marianne Dons, formand for Fælleskontoret for De Københavnske Huslejenævn.

Politiken skrev i går, at LLO i Hovedstaden ser en stigning i huslejenedsættelser ved huslejenævnene.

Hovedårsagen er, at mange privatpersoner lejer ud, fordi de ikke kan sælge, og i mange tilfælde er de usikre på, hvad huslejen må være.

LÆS ARTIKELMange lejere spekulerer huslejen ned

Det forstår man godt i de københavnske huslejenævn. Når nævnene fastsætter en leje, er udgangspunktet, at man sammenligner med lejen for en tilsvarende bolig i en almindelig udlejningsejendom. Men reglerne er så indviklede, at Marianne Dons afviser, at hun i telefonen kan give en udtømmende forklaring.

Hvordan kan man så som udlejer sikre sig at sætte den rette husleje?

»Det kan man ikke. Hvis vi gav en forhåndsudtalelse, ville vi være inhabile i en senere behandling af sagen«, siger Marianne Dons. Hun oplever, at mange udlejere forgæves forsøger at få et skøn over, hvad de må tage i leje:

»Man må bare sætte den leje, man synes, og så indstille sig på, at der er en risiko for, at lejer indbringer sagen«.

Efterlyser en sikkerhedsmargin
Problemet for udlejer er, at huslejenævnet ofte fastsætter huslejen langt under, hvad udlejernes egne omkostninger til boligen er.

LÆS ARTIKELFrederik skal betale 51.000 kr. tilbage til sin lejer

Derfor kan det blive en efterregning på titusindvis af kroner for udlejeren, hvis et huslejenævn pludselig halverer huslejen med op til et års tilbagevirkende kraft, advarer boligadvokat Hans Christian Færch fra Advodan.

»Som udlejer må man have en sikkerhedsmargin i sin økonomi det første år. Jeg har haft en del private udlejere, hvor deres lejer først efter 11 måneder klagede over huslejen. De udlejere føler sig ofte krænket over, at lejer så sent kan klage over en husleje, som han selv har sagt ja til. Men det er den virkelighed, man må indstille sig på – man kommer i pulje med professionelle udlejere, og der er ingen pardon for ikke at kende reglerne«, siger Hans Christian Færch.

Partier vil ændre loven
Socialminister Benedikte Kiær (K) afviste i går, at situationen giver anledning til at ændre på noget. Flere partier er uenige:

»Enten må vi give mulighed for, at huslejenævnene kan godkende husleje på forhånd. Eller også må hver kommune fremlægge statistik for husleje. Vi skal undgå de mange misforståelser på det her område«, siger SF’s boligordfører, Peter Westermann.

Liberal Alliance mener, at situationen kalder på, at man helt ændrer lejeloven:

DEBATHar du set en rigtig bolighaj?

»Man bør sætte markedet frit, så udbud og efterspørgsel afgør lejen. Sekundært kan man i det mindste gøre lovligt, at udlejer må tage, hvad han selv har af udgifter. Jeg kan slet ikke finde ord for, hvor forkert det er, når jeg i dag (i går, red.) læser, at folk tvinges til at tabe penge, hvis de lejer en bolig ud, som de selv har købt. Og de kan endda ikke få at vide på forhånd, hvad de må tage i leje. Jeg undrer mig over, at en borgerlig regering kan se fornuften i det«, siger Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører i Liberal Alliance.

Forslag om offentlig statistik
LLO har sammen med udlejerorganisationen Ejendomsforeningen Danmark forgæves fremlagt et forslag for socialministeren om, at huslejenævnene offentliggør statistik om deres afgørelser.

»Vi kan godt forstå, hvis såvel udlejere som lejere synes, det her er svært. Det ville være optimalt, hvis alle kunne søge information om lejens størrelse på nettet«, siger sekretariatschef Claus Højte fra LLO i Hovedstaden. Han understreger, at årsagen til nogle af udlejernes problemer er deres ukendskab til reglerne – ikke at lejerne forsøger at udnytte dem.

»De lejere, vi møder i LLO, har ikke lejet deres boliger for at spekulere i huslejen, men for at få et sted at bo. Man kan ikke tjene penge på at leje en bolig, men man kan håbe på at få sat lejen ned«, siger Claus Højte. Han advarer mod at fokusere på lejere, som forsøger at få mest muligt ud af udlejer.

»Der bør i stedet være fokus på, at man som ejer skal tænke sig om, inden man sætter sin bolig til leje, fordi der findes en lovgivning, man skal rette sig efter. Vejledning kan man få hos en advokat, hos Ejerlejlighedsforeningen eller hos Ejendomsforeningen Danmark«, siger Claus Højte.