Annonce
Annonce
Penge & Bolig 24. sep. 2010 KL. 14.50

En snavset emhætte kan starte brand i dit hjem

Brand kan nemt undgås, hvis man bruger sin fornuft, fortæller ekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Stikkontakter og snavsede emhætter kan i værste fald starte brand i dit hjem.

Men mange brande kan nemt undgås, hvis bare man bruger sin sunde fornuft, fortæller direktøren i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI).

»Du skal for eksempel ikke lade børn være alene hjemme med tændte stearinlys, forsøge dig som ’hobby-elektriker’ eller ryge i sengen«, siger Ib Bertelsen til bolius.dk

LÆS OGSÅ Danskernes elsjusk er dødsensfarligt

Sund fornuft inkluderer også, at en række elektriske apparater ikke står tilsluttet stikkontakten permanent, mener Ib Bertelsen.

Blandt andre brødristeren. Stikket skal altid tages helt ud, også selv om du er hjemme.

»Du kan let komme til at vippe den forkerte kontakt, når du vil tænde eller slukke for andre kontakter på væggen«, siger Ib Bertelsen.

Støv og snavs kan starte brand
Alene i fjor rykkede brandvæsenet ud til brand i privat beboelse 5.620 gange, viser tal fra Redningsberedskabets Statistikbank

I det hele taget er hjemmet fyldt med sager og omstændigheder, der potentielt kan starte brand.

For eksempel kan stikkontakter samle støv og spindelvæv, hvis ikke de sidder ordentligt eller dækslet mangler. Det kan give kortslutning og udløse brand.

LÆS OGSÅBrandfare i gamle hårde hvidevarer

Også manglende rengøring kan udgøre en potentiel brandfare.

»Et rigtig godt eksempel er emhætter, hvor der sætter sig rigtig meget fedt og snavs i filtret. Går der brand i noget på komfuret, kan den kombination nærmest fungere som en ’lunte’«, siger Ib Bertelsen.

»De fleste emhætter har jo også indbyggede lys som lyskilde til komfuret, og de elektriske installationer kan hjælpe det hele rigtig godt på vej, forklarer Ib Bertelsen.

LÆS OGSÅBørnefamilie levede med farlige el-installationer

I 2009 omkom 71 mennesker ved brand.

De mest kendte brandårsager i hjemmet var blandt andre i 2009 mangler ved skorstenen og tilsodning, madlavning, fejl i el-installationer og såkaldt generel uforsigtighed.