Når man nærmer sig kysten ved Avedøre Holme, ser man først det kolossale gråhvide kraftværk, der forsyner atmosfæren med CO2.

Men for enden af stien og til højre bliver man mødt af et betagende syn: To kæmpestore havvindmøller på hver 151,5 meter rejser sig smukt i vandkanten ved kysten og vidner, om at Danmark er et land, der også satser på grøn energi. Vingerne drejer elegant, og de let buede spidser synes uendelige mod den blå himmel.

Det er her, Dong Energy afprøver den nyeste og mest avancerede offshore vindmølleteknologi, og havvindmøllerne er nogle af de største i verden med en vingediameter på 120 meter.

Den såkaldte ’Mølle nr. 2’ er ejet af Hvidovre Vindmøllelaug. 10.700 andele har været udbudt til salg siden efteråret, og de sidste blev solgt 20. april i år. Borgerne i Hvidovre tegner sig for 1.715 af dem, altså godt 16 procent.

LÆS ARTIKELMinister: Elpriser skal svinge med vinden

Formanden for Hvidovre Vindmøllelaug, Erik Frølund Thomsen, er særdeles glad og stolt over den lokale opbakning.

»Jeg tror på, at vores projekt giver stof til efterfølgelse andre steder i landet, så den enkelte borger tager del i ansvaret for et bedre miljø. Jeg har svært ved at se, at sådan et kæmpestort projekt kunne være blevet til noget, hvis ikke borgerne i Hvidovre havde ønsket det. Jeg får masser af tilkendegivelser af borgere på gaden, og det er et rart skulderklap. Det er selvfølgelig ikke alle, der har købt andele, men glæden og stoltheden er der hos alle alligevel«, siger Erik Frølund Thomsen, der har brugt tre år af sin fritid, for at ’Mølle nr. 2’ kunne blive en realitet.

Ud over de lokale andelshavere i ’Mølle nr. 2’ er der andelshavere i hele Danmark, men projektet har også givet genlyd hos vindmølleentusiaster over hele verden, så der er også andelshavere i Sverige, Tyskland, Holland, England, Luxemburg, USA, Japan, Sri Lanka og Vietnam.

Vindmøllerejsehold
Det er kommunerne, der har ansvaret for at udpege egnede områder til landvindmøller, mens opførelsen af havvindmøller hører under Klimaministeriet.

Efter en række stille år, hvor der ikke blev satset på vindenergi i Danmark, vedtog et bredt flertal af partierne i Folketinget en ny lov om vedvarende energi i 2008. Kommunerne blev pålagt at udpege egnede steder i landet, og den lokale proces og forankring skulle sikres.

LÆS ARTIKELDanske elregninger er rekordhøje

»Rigtig mange kommuner er i fuld gang«, fortæller Kåre Albrechtsen, der er leder af Vindmøllesekretariatet under Miljøministeriet. Sekretariatets opgave er at bistå kommunerne med den overordnede planlægning og sørge for, at forarbejdet er i orden.

»Vi kan hjælpe kommunerne med at finde placeringer og få planlægningen på skinner og knuse problemer, når der er tvivl. En god dialog med borgerne er en vigtig del af arbejdet med at afveje de forskellige interesser. Man kan kalde os et ’vindmøllerejsehold’«, siger Kåre Albrechtsen.

Lokal forankring
I den nye lov er der en såkaldt køberetsordning. 20 procent af andelene i nye vindmøller til lands og til havs skal udbydes til naboer og borgere i kommunen via annoncering, så der kan etableres lokale møllelav omkring de nye møller. Efter fire uger går buddet videre, og der må sælges til andre.

Asbjørn Bjerre, der er direktør i Danmarks Vindmølleforening, siger, at reglen om, at borgerne skal involveres, gør opførelsen af nye møller langt nemmere:

»I og med at der nu skal være lokal forankring, undgår vi, at de lokale føler sig fremmedgjort. Kommunernes planlægning går meget bedre end tidligere, for nu er folk med og har indflydelse, og det gælder om at finde eksempelvis industriområder, hvor ingen bliver generet af møllerne. Her er Hvidovre et eksempel til efterfølgelse, for processen har været god hele vejen«, siger Asbjørn Bjerre.

Men begejstringen er ikke total hos alle:

Landsforeningen Bedre Miljø har 300 medlemmer. Formanden, Kent Klemmensen, er bekymret for, at opstillingen af vindmøller sker på bekostning af miljøet og naturen.

LÆS ARTIKELDe 10 værste klimasyndere i hjemmet

»Vi har intet imod vindenergi. Men møllerne må ikke blive for store, for så skæmmer de landskabet. Vi har set eksempler på, at man tæver møllerne igennem med et grønt energisværd og efterlader fældet skov. Det er ikke nødvendigt at ødelægge naturen, blandt andet kan møllerne jo stå ude på havet«, siger Kent Klemmensen.

Han hentyder til debatten om Østerild Klitplantage i Thy, hvor der skal opføres et nyt nationalt testcenter for megavindmøller.

Der er i dag cirka 300 vindmøllelav i Danmark, og Danmarks Vindmølleforening vurderer, at mange flere lav vil komme til de kommende år. I dag ejer 50.000 danskere en andel i en vindmølle. Danmarks Vindmølleforening anslår, at 200.000 familier i de kommende år bliver vindmølleejere.

Beregningen er foretaget ud fra, at køberetsordningen udnyttes fuldt ud, så 20 procent af andelene i de kommende nyopførte møller sælges til lokale, og hver andelshaver i gennemsnit køber fem andele. Det er, hvad der svarer til en families elforbrug på et år.

LÆS ARTIKELVi sløser med strømforbruget i sommerhuset

»Vi er glade for udviklingen, og alle undersøgelser viser, at der er stor opbakning til vindmøller i den danske befolkning. Det er positivt, at så mange familier er direkte involveret og har en bevidsthed om vedvarende energi. De tager et personligt ansvar for deres forbrug af el«, siger Asbjørn Bjerre.