Annonce
Penge & Bolig 13. feb. 2012 KL. 03.00

Der er voldsom prisforskel på eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Et eftersyn af elinstallationerne i hjemmet kan forhindre en brand og give sikkerhed ved en bolighandel.

Men de udbudte eleftersyn varierer så meget i pris, at branchen selv sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten.

Politiken har indhentet tilbud på et eleftersyn af en bolig hos 20 autoriserede elinstallatører i København. Det billigste eftersyn koster 562,50 kroner; den dyreste elinstallatør tager 1.812,50 kroner for at tjekke lovligheden af installationerne.

LÆS ARTIKELHåndværkere opererer med ulovlige priser

Det dyreste firma i undersøgelsen, Fendt-Hansen, mener, at prisforskellen vidner om store kvalitetsforskelle.

»Det er dybt useriøst at lave et eleftersyn for 500 kroner. Et eltjek tager i hvert fald en time, og hvis der er mange fejl, kan det tage fire. En timeløn er på omkring 400 kroner, men man kan jo ikke bare stoppe halvvejs igennem«, siger Lars Hansen, elinstallatør i Fendt-Hansen.

Nyt lovkrav
Elinstallatørernes brancheforening, Tekniq, er enig i, at de store prisforskelle på et eleftersyn alene i København vidner om en varierende kvalitet i arbejdet.

»Der kan være forskel på grundigheden og opfattelsen af, hvad et eltjek er. Dertil kommer, at installatører kan vælge at gøre det billigt af hensyn til nye kunderelationer«, siger Niels Jørgen Hansen, direktør i Tekniq.

1. maj indføres ved lov en eleftersynsordning, som har været længe undervejs. Den nye ordning gør det obligatorisk at få foretaget et eleftersyn af en autoriseret elinstallatør, hvis der skal tegnes ejerskifteforsikring ved en hushandel.

LÆS ARTIKELNu går jagten ind på farlig el i huset

»Sikkerhedsmæssigt er det meget glædeligt, for vi ved, at mange brande og ulykker i dag skyldes fejl i el-installationer«, siger Mette Cramon, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen.

Styrelsen skønner, at el forårsagede 3.900 brande i 2009; 40 procent af alle brande i Danmark skyldes dermed fejl i el-installationerne.

Kun elinstallatører, som er tilmeldt ordningen, kan få lov til at gennemføre de regulerede el-eftersyn. Samtidig stilles der krav om uvildighed, så elinstallatører ikke må kontrollere de el-installationer, de selv har lavet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer