Annonce
Annonce
Penge & Bolig 11. maj. 2012 KL. 10.54

Rekordfå bygger nyt hus

'Brugte' huse er så billige, at det ikke betaler sig at bygge selv.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ikke siden 1994 har så få familier kastet sig ud i opføre drømmeboligen selv som nu.

I årets tre første måneder er der kun taget spadestik til 1.103 huse - mod 1.783 huse i samme periode af 2011.

Hænger sammen med boligpriserne
Forklaringen er, at det er betydeligt billigere at købe et ’brugt’ hus end at købe en grund og betale håndværkere og materialer, fortæller boligøkonomen Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit:

LÆSBoligøkonom: Det tyder på, at boligpriserne har nået bunden

»Årsagen til det faldende husbyggeri skal findes i boligprisernes kraftige nedtur i løbet af de seneste 5 år. Da boligpriserne fløj mod himlen tilbage i 2005-2007, blev der således i gennemsnit påbegyndt flere end 4.400 nye enfamiliehuse i kvartalet. Altså mere end fire gange så mange som nu,« siger hun.

Fokus på energivenlige huse
Faktisk er det i de senere år blevet billigere at købe grund og bygge. Men prisfaldet på eksisterende huse har været endnu større.

»Nybyggeriet har mistet konkurrenceevne i forhold til den bestående boligmasse«, siger Lise Nytoft Bergmann.

LÆS OGSÅHuskøbere er nervøse for nye prisfald

I Nordea er forventningen, at situationen vil være uændret resten af året, og i 2013 med.

Lav rente taler for nybyggeri
Derefter er der udsigt til, at flere vil bygge, hvis altså boligpriserne stabiliserer sig eller måske begynder at stige en smule.

For håndværkerne står klar, og renten ser også ud til at være lav en rum tid endnu.

»Og det gradvist større fokus på energivenlige boliger peger mod et højere påbegyndelsesniveau af enfamiliehuse, end vi ser nu,« mener boligøkonomen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken