To år med nedrivningspuljer på i alt 250 millioner kroner har ikke gjort indhug i antallet af faldefærdige huse, der bedst egner sig til at blive jævnet med jorden - tværtimod.

I en rundspørge til landets kommuner, foretaget af KL's nyhedsbrev Momentum, svarer 77 ud af 98 kommuner, at de har i alt 10.200 nedrivningsmodne boliger, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dertil kommer omkring 1.500 forfaldne boliger i de kommuner, der ikke er med i undersøgelsen, vurderer Thorkild Ærø, direktør i Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

En kamp for lokalsamfundene
Instituttet fandt i 2008 - før nedrivningspuljen - i en lignende undersøgelse, at der dengang var cirka 10.000 ubrugelige boliger i landets yderområder.

»Der er en kamp for de små lokalsamfund, at der i disse år sker en meget hastig bevægelse fra land til by, og det giver et overskud af boliger. De skal ikke stå tomme og uopvarmede ret længe, før de bliver dårlige«, siger Thorkild Ærø til Jyllands-Posten.

Formand for kommuneforeningen KL’s teknik og miljøudvalg, Martin Damm (V), mener at regeringen bør styrke nedrivningspuljen for eller risikerer landområder at ende i en ond spiral:

»Når huse står og falder sammen, skæmmer det et helt område og hæmmer bosætningen. Med flere forfaldne huse til følge - en rigtig skidt udvikling«, siger Martin Damm til Jyllands-Posten.

DEBATLad os sprænge nogle flere højhuse i luften

Et af de hårdest ramte områder er Lolland. Her bliver 250-300 boliger forladt hvert år. Og det har nedrivningspuljen ikke hjulpet på, ifølge borgmester Stig Vestergaard (S).

By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) er positiv over for et forslag om en lempelse af bopælspligten, som kan betyde, at for eksempel københavnere kan købe en ejendom i en landkommune, men fortsat kan bo i København.

FACEBOOKBliv ven med Politiken