Annonce
Annonce
Annonce
Penge & Bolig 30. jul. 2012 KL. 13.35

Lise Egholms fristed: »Hvis omgivelserne er grimme, bliver man fattig inden i«

Foto: Magnus Holm

Foto: Magnus Holm

Hvis omgivelserne er smukke, opfører vi os pænere. Det mener Lise Egholm, som blev kåret til årets leder sidste år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Se også
  1. Pia Tafdrups fristed: »Her slapper jeg af og redder mig selv fra afgrunden«

    For digteren og forfatteren Pia Tafdrup, der netop har sendt en ny digtsamling på gaden, er det en nødvendighed at tanke op af lys og energi i sit vestvendte læseværelse. Se flere detaljer

  2. Nikolaj Hübbes fristed: »Jeg hører absolut aldrig musik derhjemme«
  3. Vibeke Windeløws fristed: »I hjørnet er jeg helt mig selv«
  4. Nikolaj Koppels fristed: »Jeg har det hele digitalt«
Se alle guider

Bag om Lise Egholm

Født på Bornholm i 1948. Folkeskolelærer siden 1971 og rektor for Rådmandsgade Skole siden 1995. Vakte opsigt, da hun gik på barrikaderne og forhindrede Københavns Kommune i at fælde træerne på Banana Park-grunden i Nannasgade.

Lise Egholm blev i november kåret til årets leder i Danmark 2011 af fagbladet Lederne.

Hun er mor til tre voksne sønner og en datter: Jonas (36 år), Jacob (35 år) og Jeppe (28 år) og Julie (29 år). Hun bor med sin mand, Anders, i Brønshøj.

»De seneste måneder har jeg arbejdet meget i min fritid med en bog, som jeg er ved at lægge sidste hånd på. Det meste arbejde er foregået her, fordi bordet har udsigt til haven og fungerer som bindeled mellem køkkenet og stuerne.

Her er et godt lysindfald, og her kan jeg følge med, mens jeg arbejder på min bærbare computer, og min mand, Anders, sidder inde ved siden af. Derfor er det med tiden blevet den mest naturlige arbejdsplads i hjemmet.

Bogen hedder ’Fordi du skal’ og udkommer til efteråret. Den er fuld af beretninger fra mit liv som lærer og rektor. Jeg har arbejdet i Københavns skolevæsen i 41 år og kender til mange usædvanlige skæbner og ’grovboller’, som jeg plejer at kalde dem.

LÆS ARTIKEL Nikolaj Hübbes fristed: »Jeg hører absolut aldrig musik derhjemme«

Der går 589 elever på Rådmandsgade Skole. Vi har 73,2 procent tosprogede børn på skolen, og der skal være plads til dem alle sammen. De kommer fra 38 forskellige lande og taler 45 forskellige sprog, så jeg har lært mange forskellige børn og kulturer at kende gennem årene og har mange bud på, hvordan man opdrager børn. Men intet facit.

Fire børn og ingen principper
Jeg havnede tilfældigvis på Vesterbro, da jeg begyndte min karriere som nybagt lærer. Dengang blev jeg nemt forarget over det hele – lige fra forældre, der glemte at give deres børn refleksbrikker med i skole, til forældre, der ikke gad at smøre madpakker. I dag kan jeg se, hvad det gjorde, at jeg selv fik børn – oven i købet fire af dem. Nu ved jeg, hvordan det kan gå, når man står en travl morgen, og den ene tisser i flyverdragten, mens to andre kommer op at slås, og den sidste ikke gider noget som helst.

LÆS ARTIKEL Nikolaj Koppels fristed: »Jeg har det hele digitalt«

Min mand er hospitalslæge, og mange morgener stod jeg med det hele for mig selv, da vores børn var små, så jeg ved godt, at verden ikke er snorlige. Jeg plejer at sige, at før jeg fik børn, havde jeg fire principper om børneopdragelse. Nu har jeg fire børn og ingen principper.

Omgivet af noget smukt
Både skolen og hjemmet skal være et sted, hvor der er findes historier. På Rådmandsgade Skole gør vi meget ud af, at børnenes billeder hænger på væggene, fordi jeg tror på, at det æstetiske betyder meget for den måde, man fungerer på i det daglige.

LÆS OGSÅ Maise Njor: Jeg er vild med tankevækkende dødsbilleder

Hvis de omgivelser, vi færdes i, er grimme, bliver vi fattige indeni. Men hvis man er omgivet af noget smukt eller personligt, er man mere tilbøjelig til at opføre sig pænt. Jeg tror, man i længden vokser som menneske af at være omgivet af noget smukt og personligt. Det gælder særligt for børnene på skolen.

Nogle af dem har det rigtig svært. Det skyldes sociale problemer og handler ikke om hårfarven. Men for mange af dem er skolen et ’helle’, hvor de har det rart, og hvor vi taler ordentligt til hinanden.

Jeg arbejder 60 timer om ugen. Mindst. Og juni er altid travl, når vi har eksamener på skolen, og sommerferien nærmer sig. Det er ikke lykkedes mig at geare ned endnu. Men jeg er god til at ’slå fra’, når der er plads til at holde fri. I sommerferien tager jeg til Italien, og de første tre dage af ferien graver jeg mig ned i bøger, indtil jeg er landet på den rigtige måde«.