Man er hverken uselvstændig, overforkælet eller barnlig, bare fordi man som voksen får økonomiske håndsrækninger af far og mor.

Tværtimod er den fortsatte pengestrøm en hel naturlig del af barn-forældre-relationen, lyder det enstemmigt fra de voksne børn, politiken.dk møder i de københavnske gader, og som endnu ikke helt har kappet den økonomiske navlestreng.

LÆS OGSÅForælder: »Det er os, der har tjent pengene, så må vi også have lov til at bruge dem«

»Jeg har det helt fint med, at mine forældre hjælper mig i ny og næ«, siger 28-årige Vibe Drostgaard.

Hun får af og til hjælp til mindre ting som indkøb, internet- og telefonregning, men også til en ny cykel og andre større investeringer.

»Jeg har før lånt penge af mine forældre til køb af en lejlighed i stedet for at låne af banken. Og selvfølgelig er der da en eller anden form for afhængighed, men jeg føler mig ret selvstændig til trods for, at jeg får betalt min telefonregning engang imellem af min mor«, siger Vibe Drostgaard.

Håb om uafhængighed - engang
I en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Webpol siger tre ud af fire voksne med børn i alderen 18-40 år, at de har støttet deres afkom økonomisk inden for det sidste år.

22-årige Frederik Jensen er en af de unge voksne, som får penge af sine forældre »lidt efter behov«.

»Det er oftest til husleje og mad, altså basale ting«, siger den 22-årige studerende, som på den ene side gerne vil være uafhængig af far og mor, men på den anden side synes, det er helt i orden med en håndsrækning, når nu de har råd til det.

LÆS OGSÅVoksne får penge af far og mor

»Og jeg håber da, at mine forældre altid vil have lyst til det, hvis jeg har brug for det. Men jeg har da også en idé om, at jeg engang skal klare mig 100 procent selv. Jeg ved bare ikke lige hvornår«, lyder det fra Frederik Jensen.

Faste bidrag
Undersøgelsen fra Webpol viser, at den økonomiske forældrehjælp for i hvert sjette tilfælde er sat i system i en sådan grad, at de hver måned overfører et fast beløb.

Og det er ganske naturligt, mener Victor Nicolau på 24, der betegner de 1.600 kroner om måneden fra forældrene som »en lille smule hjælp til husleje«.

»Man er jo altid barn af sine forældre, så man bliver aldrig helt voksen, før de ikke er der mere«, siger han: »Og jeg føler mig stadig uafhængig, selvom jeg får lidt hjælp i ny og næ«.

»Jeg ville dø af sult«
De to 19-årige veninder Emilie Lind og Natalia Lorite har svært ved at forestille sig et liv uden støtte fra far og mor.

»Jeg får til mad, hvis jeg ikke har så meget tilbage af min løn og SU. Jeg tror, jeg ville dø af sult, hvis de ikke hjalp mig, så det er vist meget godt«, siger Natalia Lorite, der er flyttet hjemmefra.

Emilie Lind bor stadig hjemme, har et arbejde og ville som sådan godt kunne klare sig selv, uden lommepenge, hvis hun skar ned på byture og lignende.

»Jeg får penge nogle gange, når jeg har brug for det til sko, en jakke eller lignende«.

DELTAG I DEBATTENSkriv: Er mor og far for rundhåndede?

Hun betragter ikke sig selv som værende i den kategori, hvor forældrebidragene gør skade og svækker selvstændigheden. Om et års tid flytter hun desuden hjemmefra, og så hører de jævnlige underhold op, spår Emilie Lind.

Til gengæld flytter hun ind i en lejlighed, som hendes forældre har købt til hende og hendes søskende.