Annonce
Annonce
Penge & Bolig 16. jan. 2013 KL. 22.28

Udlejningsselskab: Vi er ikke ved at lukke

Direktør i Scandia Housing giver lyd fra sig efter en dag med tavshed over hele linjen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tidligere på dagen forlød det, at boligudlejningsselskabet Scandia Housing var i økonomiske vanskeligheder, at 50 medarbejdere blev fritstillet, og at kassen var tom.

Meddelelsen kom fra en anonym medarbejder, som nyhedsbureauet Newspaq angiveligt havde talt med.

Det dementerer firmaets direktør nu:

»Mig bekendt er vi ikke ved at lukke, jeg burde af alle mennesker nok vide det, hvis det var tilfældet«, siger direktør Peter Høyer til Newspaq ifølge avisen.dk.

LÆS OGSÅBoligudlejningsselskab i økonomisk knibe: Lejere risikerer at miste depositum

Ingen medarbejdere i firmaet - inklusiv direktøren selv - har været til at komme i kontakt med i løbet af dagen, og både firmaets telefonsvarer og hjemmeside meddelte, at:

»Virksomheden Scandia Housing er under rekonstruktion. Alle kunder, leverandører og samarbejdspartnere vil blive underrettet om resultatet hurtigst mulig«.

Forsvunden Facebookside var »teknisk fejl«
På det tidligere omtalte møde havde medarbejderne angiveligt ifølge Newspaq fået beskeden om, at »kassen er tom, og direktøren er forsvundet«.

På firmaets Facebookside væltede klager fra firmaets kunder ind. Heller ikke de kunne komme i kontakt med boligudlejningsselskabet.

»Det skyldes tekniske fejl. Rent tekniske fejl. Der er penge til alle, der mangler dem,« lyder forklaringen fra Peter Høyer til Newspaq ifølge avisen.dk.

Direktøren erkender dog samtidig, at Scandia Housing har svært ved at udbetale penge i øjeblikket.

Scandia Housing udlejer boliger og formidler udlejning af boliger imellem boligejere og lejere.

De er et af landets største udlejningsselskaber med lejemål i hele landet, og de står for udlejningen af flere lejemål i både Aarhus og København.