Op mod 50.000 boligejere under 40 år er ude på dybt vand, fordi deres boliglån er større end værdien af deres hus eller lejlighed.

De er det, der hedder ’teknisk insolvente’, viser beregninger, som lektor i boligøkonomi ved Copenhagen Business School (CBS), Jens Lunde, har foretaget.

Især mange yngre boligejere et blevet fristet af afdragsfrie lån og en historisk lav rente.

Hver femte af dem er reelt stavnsbundet til boligen, fordi prisfaldet på boliger har betydet, at de ikke kan sælge uden at ende med en stor og langvarig gæld.

De afdragsfrie lån er skurken
Det betyder, at en skilsmisse, arbejdsløshed eller længere tids sygdom kan få fatale økonomiske konsekvenser.

Eksperter forventer en markant stigning i antallet af tvangsauktioner den kommende tid. Eksperterne peger samstemmende på de afdragsfrie lån som dem, der har fået mange danskere til at kaste sig ud i alt for dyre huskøb.

»Siden indførelsen af de afdragsfrie lån har Danmark oplevet en fantastisk bølge af spekulation og lånere, der kun har set på, hvad de skulle betale i månedlig ydelse«, siger Finn Østrup, lektor i finansiering ved CBS.

Lån har udviklet sig til en standardvare
De afdragsfrie lån blev indført i 2003 og var oprindeligt møntet på konkrete grupper af boligejere, der i perioder af tilværelsen havde svært ved at betale en høj husleje. Med de nye lån kunne de udskyde og skubbe tilbagebetalingen af boliglånet.

Men i dag har de afdragsfrie lån udviklet sig til en standardvare, som næsten halvdelen af boligejerne bruger.

»Udgangspunktet har været, at man ikke skal give afdragsfrie lån til folk, der ikke kan klare et normalt lån, men reelt er kreditvurderingen i bankerne og realkreditinstitutterne ikke sket på de vilkår«, siger økonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum.

DF: Realkreditloven skal ændres
Dansk Folkeparti har længe været betænkelig ved omfanget af afdragsfrie lån og er parat til et politisk indgreb. Finansordfører Kristian Thulesen Dahl foreslår en ændring af realkreditloven, så låntagerne fremover tvinges til at afdrage de første to-tre år.

»Det bør vi kigge på i den nuværende folketingssamling. Vi skal ikke blive så bange for finanskrisen, at vi ikke tør tage diskussionen«, siger han.

Kristian Thulesen Dahl kalder det en »farlig cocktail«, at rigtigt mange førstegangskøbere i de områder, hvor boligpriserne er steget mest – ikke mindst i København – har følt sig presset til at tage lån uden afdrag.

»Da loven blev vedtaget, lagde vi vægt på, at bankerne fik en meget klar forpligtelse til at levere udvidet rådgivning. Vi kan nu se, at bankerne har været alt for ivrige efter at låne penge ud og har rådgivet i strid med det, der blev vedtaget«, siger han.

S: Tiden er ikke moden til indgreb
Socialdemokraterne mener ikke, at tiden i dag er moden til et indgreb: »Men jeg tror ikke, at vi havde gennemført loven om de afdragsfrie lån, hvis vi havde vidste det, vi ved i dag«, siger erhvervsordfører Orla Hav.

Administrerende direktør i Realkredit Danmark, Sven Holm, afviser, at boligejere er blevet lokket i uføre og har fået nogle afdragsfrie lån, som de i realiteten ikke har råd til at nedbringe. Alle skal have luft i økonomien til at afdrage på gælden, understreger han.

Men kreditvurderingen kan ikke tage højde for uforudsete begivenheder som f.eks. arbejdsløshed eller privat overforbrug, mener Sven Holm:

»Vi kigger på, om kunden vil være i stand til at betale et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag. Men hvis han et splitsekund efter at have fået lånet, går ned og køber en ny BMW, så har vi ingen mulighed for at dæmme op over for det«.

Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) mener, at de afdragsfrie lån bliver brugt i overensstemmelse med de oprindelige intentioner og ser ikke noget behov for et indgreb.

»Jeg har ikke grund til at tvivle på, at de danske realkreditinstitutter ikke har været deres rådgivningsansvar bevidst«, skriver hun i en kommentar.