En kvart million forbrugere havde penge i klemme, da Sterling gik konkurs.

Men kun et fåtal kan få deres tabte penge tilbage, og det er dem, som har betalt billetten med et kreditkort.

Oplysningen om, at man er bedre stillet i konkurssager med et internationalt kort end med et dankort, er dog aldrig nået ud til forbrugerne. Og det på trods af at konkurssikringen i de internationale betalingskort – de såkaldte charge back-regler – har eksisteret i 40 år, oplyser Mastercard og Visa.

Skarp kritik af banker
Det får rejsebranchen til nu at rejse en skarp kritik af bankerne og forbrugerinstitutionerne for at have svigtet kunderne.

»Mange danskere har købt deres billetter med det ’forkerte’ betalingskort. Forbrugerne har ikke kendt forskellen, og det er helt uacceptabelt. Ansvaret skal placeres primært hos udbyderne af betalingskortene og sekundært hos dem, der har til opgave at holde øje med udbyderne«, siger direktøren i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier. Han siger, at brancheforeningen i flere år har forsøgt at få oplyst de internationale kortregler, men uden at få konkrete svar fra Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS).

Har været uopmærksomme
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbruger Europa og E-Handelsfonden siger alle til Politiken, at de ikke kendte til de internationale regler før Sterlings krak.

I så fald har de været særdeles uopmærksomme, lyder det fra rådgivningsvirksomheden Travelbroker.

I en pressemeddelelse 8. september gjorde Travelbroker opmærksom på de internationale kortregler, og også før Sterlings bankerot blev der afholdt en konference, som berørte emnet. Her deltog blandt andre Forbruger Europa, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet.

»Hvis de havde været mere opmærksomme på reglerne og tydelige i kommunikationen, var mange danskere ikke havnet i en situation, hvor de har tabt deres penge«, siger direktøren i Travelbroker, Ole Kirchert Christensen.

10.000 har gjort indsigelse
Kritikken afvises af Forbrugerrådet, der mener, at problemet skyldes pengeinstitutternes lukkethed:

»Vi havde gerne hjulpet PBS med at udbrede kendskabet til reglerne. Desværre fik vi den besked, at reglerne var fortrolige og derfor ikke kunne udleveres til os. På den måde undgår de at forpligte sig over for forbrugerne, og det er dybt problematisk«, siger økonom i Forbrugerrådet Troels Holmberg.

Både Finansrådet og PBS erkender, at informationerne har været mangelfulde. Derfor er de, sammen med tre af forbrugerinstitutionerne, gået i gang med at skabe større klarhed.

»Vi har bestemt ikke nogen interesse i at holde informationen skjult. Tværtimod har vi en stor interesse i at fortælle kunderne, hvilke ydelser de får for deres penge. Men samtidig skal det siges, at det her er et meget komplekst område«, siger Pernille Kylling, kommunikationschef i PBS.

I mandags havde 4.000 Sterling-kunder med kreditkort gjort indsigelse til PBS for at få udgiften godtgjort. Efter at Politiken og tjek.dk skrev om dette, er antallet af indsigelser nu vokset til næsten 10.000.