Annonce
Penge & Bolig 2. feb. 2009 KL. 09.48

Flere siger ja tak til højere grønne afgifter

Sæt bare de grønne afgifter i vejret. Vi vil gerne betale mere for at få et grønnere Danmark, mener en ud af tre danskere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Politikerne kan roligt hæve de grønne afgifter. En meningsmåling viser, at hver tredje dansker er villig til at betale mere for el og varme.

Det skriver Børsen mandag.

Greens Analyseinstitut har spurgt danskerne, om »... Folketinget burde lægge en øget afgift på energi for at nedbringe danskernes energiforbrug?«.

Til det svarer knap 35 procent ja. For et år siden var det kun 25 procent, der ville svare ja til det spørgsmål.

Skattepakken kommer i dag
Det er gode nyheder for politikerne på Christiansborg, der netop i dag begynder de politiske forhandlinger om skattereformen, når Skattekommissionen har afleveret sit bud på en skattepakke.

»De grønne afgifter vil for S og SF være en af de vigtigste finansieringskilder i den kommende skattereform. Og den folkelige opbakning betyder selvfølgelig, at det er nemmere at vinde gehør for vores synspunkter, så det trækker da den rigtige vej«, siger Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, til Børsen.

Kræver mindre skat på arbejde
Tidligere har det været fremme, at Skattekommissionen anbefaler en stigning i de grønne afgifter på 3,5 milliarder kroner.

Men flere økonomer peger på, at det tal sagtens kan hæves – især hvis det betyder en tilsvarende mindre skat på arbejde.

»Det vil være fornuftigt at hæve de grønne afgifter markant. Ifølge vores mest moderate beregninger vil man årligt kunne hente 5 milliarder kroner (på energiafgifter ekskl. CO2-kvotesalg, red.), og jeg tror, man med fordel kan hæve de grønne afgifter væsentligt mere – måske op imod det dobbelte – hvis pengene bruges på fornuftige lettelser i indkomstskatten«, siger overvismand Peter Birch-Sørensen til Børsen.

Radikale: Hæv afgifter med 20 procent
Hverken Socialdemokraterne, SF eller regeringspartierne vil sætte tal på de kommende grønne afgifter.

Men de radikale har foreslået, at de grønne afgifter hæves med 20 procent, hvilket vil give godt 13 milliarder mere i statskassen om året. Derudover vil de radikale gøre det endnu dyrere at være superfråser.

»Opfattelserne flytter sig i denne sag. Det siger en hel del, når en tredjedel af landets befolkning siger ja til højere energiregning alene for at løse klimaproblemet. Hvis du samtidig giver dem en gulerod i form af lavere indkomstskat, vil opbakningen være rigtig stor«, siger Niels Helveg Petersen til avisen.

Skattekommissionen fremlægger sit forslag kl. 12.15 i dag.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer