Forbrugerne skal frit og nemt kunne shoppe rundt og finde det billigste elselskab præcis som på mobiltelefonmarkedet.

Det var ambitionen, da et flertal i Folketinget i 2002 vedtog en liberalisering af elmarkedet, men meget tyder på, at den lov ikke er mere værd end det papir, den er skrevet på. Det skriver Dagbladet Børsen.

Kun to procent af danskerne har de seneste fem år skiftet elselskab, og elpriserne er skudt markant i vejret. Det får nu Konkurrencestyrelsen til at sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er sket en liberalisering.

»Hvis spørgsmålet er, om konkurrencen på elmarkedet virker, så må svaret være nej. Det kan man ikke sige, den gør, når der kun er to procent af danskerne, der har skiftet elselskab«, siger Rune Moesgaard, kontorchef i Konkurrencestyrelsen.

Han peger på, at tommelfingerreglen er, at der skal være en tocifret procentdel af befolkningen, der har skiftet leverandør, før man kan tale om fri konkurrence på et givent marked.

»Så konkurrencesituationen på elmarkedet er slet ikke der, hvor den burde være«, konkluderer han.

Konkurrencestyrelsen peger i den seneste redegørelse på en række faktorer, der skal ændres, hvis ambitionen om et frit elmarked skal blive en realitet.

For det første er området præget af mangel på oplysning og information – både i forhold til kunder og i forhold til nye elselskaber. Det resulterer i, at kunderne ofte har svært ved at gennemskue fordele og ulemper ved at skifte elselskab, og det kan ifølge Konkurrencestyrelsen være en af grundene til, at meget få skifter elselskab.

Samtidig betyder den manglende oplysning, at det er svært for nye selskaber at komme ind på markedet.