Annonce
Penge & Bolig 19. feb. 2009 KL. 14.10

Andelsboligejere kan få realkreditlån

Andelsboligejere kan få tryghed med et realkreditlån i stedet for banklån. Men det giver ikke billigere lån, siger ekspert

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Læs mere:

Andelsboligejeren kan opsige de dyre banklån og låne i deres egen forening på realkredit-lignende vilkår med fast rente, lang løbetid og mulighed for afdragsfrihed.

Et nyt såkaldt bindende svar fra Skatterådet baner vejen for, at andelsboligejere kan få fingre i rentesikre realkreditlån - med eller uden afdragsfrihed.

Hidtil har mange andelsboligejere gået i banken og lånt penge i andelslejligheden. Men finanskrisen og bankernes stigende renter har gjort banklånet til en usikkerhed forretning, hvor andelshaverne ikke kender ydelsen på lånet langt ud i fremtiden, som det er tilfældet med et fastforrentet realkreditlån.

Ingen stor revolution
Men det er ingen revolution, mener underdirektør i Nordea, Henning Bonde.

»Hvis andelsboligforeningen i forvejen har belånt ejendommen, så realkreditgrænsen er udnyttet, kan andelshavere ikke gøre brug af modellen. Den kan kun komme på tale, hvis foreningen har en lav gæld«, siger Henning Bonde til Tjek.dk.

Handler mest om tryghed
Dertil kommer, at mulighederne ikke nødvendigvis giver billigere husleje. Det handler mere om at få tryghed med en fast rente, mener han.

Andelsboliglånene ligger lige nu på en rente mellem seks og syv procent. I Nordea kan du eksempelvis få et andelsboliglån til 6,1 procent med variable rente. Går man til et realkreditinstitut, kan man i øjeblikket få et seks procents-lån. Men med bidrag kommer renten op på omkring 6,7 procent.

»Du kan få et realkreditlån med en fast rente - men ikke nødvendigvis et billigere lån«, slår han fast.

Foreningen låner pengene ud
Rent praktisk er det andelsboligforeningen, der optager realkreditlånet. Den låner så pengene videre til andelshaverne på nøjagtig samme vilkår mod at foreningen får pant i den enkelte lejlighed.

Afgørelsen understreger, at andelsboligejere kan trække realkreditrenterne fra på selvangivelsen.

Andelshaveren kan ikke selv bestemme, om lånet skal været fastforrentet eller et flexlån. Andelshaveren kan heller ikke uden videre konvertere lånet til en lavere rente eller til en lavere restgæld.

Det skyldes, at det er boligforeningen, der optager lånet i realkreditinstituttet. Derfor skal lånet vilkår besluttes på boligforeningens generalforsamling.

Naboen bliver kautionist
»Andelsboligforeningen skal gøre sig nogle tanker om, hvordan et sådant lån vil påvirke foreningens økonomi. Hvor stor en gældsbyrde ønsker foreningen at påtage sig, ogn hvor nemt skal det være for nye andelshavere at købe sig ind«, siger Henning Bonde om nogle af de spørgsmål, som en andelsboligforening bør stille sig selv, inden formanden ringer til realkreditinstituttet.

Hvis en boligforening benytter sig af modellen, skal man være opmærksom på, at beboerne er hinandens kautionister. For hvis en andelshaver ikke kan betale sit lån til foreningen, er det foreningen - og dermed de øvrige beboere - der sidder med en højere regning.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer