Når bilisterne kører hjemmefra her til morgen, vil de på nærmeste benzintank kunne konstatere, hvor optimistisk markederne for olie ser på fremtiden.

I dag rammer benzinpriserne årets hidtil højeste pris med 10,63 kroner for en liter 95 oktan. Det er en stigning på 33 procent i forhold til bundskraberen på under 8 kroner ved årsskiftet. Det koster den gennemsnitlige bilejer 4.000 kroner ekstra om året.

Oliearne på banen
Det er ikke kun olieprisen, der skyder til vejrs – det gælder også metaller og de fleste andre råvarer. Alene i maj steg de med i gennemsnit 20 procent. Og som Danske Banks chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen – blandt fagfæller også kendt som ’Oliearne’ – konstaterer:

»Det er hurtigere, end de fleste havde forventet«.

LÆS ARTIKEL Kør pænt og spar en tank på ferien

Hvorfor nu det?

Den konventionelle historie er enkel: Den økonomiske krise ser ud til at have nået bunden. Virksomhederne har hentet lidt af optimismen op af dybfryseren og begynder nu at skrue op for produktionen.

Prisudviklingen  på en liter blyfri 95 hos Statoil fra 1. januar til 17. juni. Kilde: Benzinpriser.nu Råvarepriserne er altså en tidlig budbringer om bedre tider. Den almindelige forventning til fremtiden er altså, at råvarepriserne som minimum bliver på deres nuværende niveau.

Spekulanterne er tilbage på markedet
Men i virkeligheden er der ikke meget, som er enkelt. For det første kan det være, at virksomhederne bare hamstrer råvarer, fordi de også har set de små, men positive tegn i økonomien. Så måske viser råvarepriserne ikke vejen, men følger blot efter. Kommer der flere dårlige økonomiske nyheder, kan luften hurtigt gå af den ballon.

Den bekymring bliver værre af, at spekulanterne ifølge iagttagere er tilbage i markedet. Det var dem, der sidste år drev olieprisen helt op i 140 dollar pr. tønde, inden den på bunden af krisen faldt helt ned til 30 dollar. Nu er den tilbage i omegnen af 70 dollar, og det er ifølge analytikerne tidligt i betragtning af, at krisen ikke ligefrem er afblæst.

Og faktisk kan en høj oliepris tidligt i den økonomiske genopretning være med til at tage livet af de første spæde forårstegn.

Pengene kan ende i Opec’s tanke
Nu kunne man hævde, at høje råvarepriser måske nok skader Vesten, men til gengæld sætter gang i verdensøkonomien, fordi de råvareproducerende lande bliver rigere.

LÆS ARTIKEL Sådan sparer du 1.500 kr. på benzinen

Men så enkelt er detheller ikke. Disse producenter, som man blandt andet finder i Mellemøsten, har nemlig en dårlig vane med at ’sy pengene ind i madrassen’ i stedet for straks at forbruge hele molevitten, som vi gør i denne del af verden. Pengene kommer derfor ikke nødvendigvis ud at arbejde, men kan ende i store pengetanke.

Specielt for olie er der også en politisk havkat i hyttefadet ved navn Opec. Det primært arabiske oliekartel kunne vældig godt lide sidste års tårnhøje oliepriser. I krisens start, hvor verden balancerede på kanten af en egentlig økonomisk depression, accepterede Opec en lavere pris.

Bevidst forhøjede priser
Men så snart det stod klart, at vi atter bevægede os væk fra afgrunden, skruede Opec endnu længere ned for produktionen, end krisen berettiger til. Priserne bliver altså bevidst holdt høje, da Opec har konkluderet, at verdensøkonomien kan tåle et prisniveau på 70-80 dollar pr. tønde.

Og det er Opec åbenbart ikke ene om:

»For tre måneder siden ville de have fået Obama og Brown (Englands premierminister, red.) på nakken. Men nu er der usædvanlig stille. Det er åbenbart lykkedes Opec at overbevise resten af verden om, at høje priser er et sundhedstegn og i øvrigt nødvendigt for at sikre de nødvendige investeringer i olieudvindingen. Det er et svendestykke fra Opec«, siger Arne Lohmann Rasmussen, der ikke er ubekymret over udviklingen:

»Måske har de set noget i økonomien, vi andre ikke har. Men de leger også med ilden«.