Annonce
Penge & Bolig 30. jul. 2009 KL. 08.27

Boligejere har ikke råd til at leje ud

Mange, som ikke kan sælge deres bolig, kan umuligt få dækket deres udgifter, hvis de sætter lejen efter reglerne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Læs mere

Hvis man bor til leje hos en privat udlejer, kan man få det særlige klagenævn – Huslejenævnet – til at afgøre, om de lejemæssige vilkår er i overensstemmelse med Lejelovens og Boligreguleringslovens bestemmelser.

Siden 1. januar 2001 har alle kommuner i landet haft pligt til at oprette et huslejenævn enten for den enkelte kommune eller i fællesskab med andre kommuner. Det koster i 2009 128 kroner at indbringe en sag for Huslejenævnet.

I tilfælde, hvor huslejen skal fastsættes, sker det ved sammenligning med lejen i en tilsvarende lejelejlighed i en udlejningsejendom. For en 50 kvadratmeter lejlighed i København er det omkring 3.000 kroner om måneden.

Tusindvis søger i denne tid desperat en lejebolig, og mange boligejere vil meget gerne leje ud.

Alligevel bliver det ofte ikke til noget, fordi reglerne for udlejning gør, at boligejerne simpelthen ikke har råd.

En ejerlejlighed på 50 kvadratmeter i København, som er købt inden for de seneste år, kan for eksempel koste 9.000 kroner om måneden for ejeren, men ifølge Lejernes Landsorganisation, LLO, må en udlejer højst tage omkring 3.000 kroner i husleje for lejligheden.

Tab på 6.000 kroner om måneden
Boligejeren vil i dette eksempel tabe 6.000 kroner om måneden på at leje sin lejlighed ud.

Politiken skrev i går, at der nu er stor mangel på lejeboliger, men reglerne gør udleje så svært, at mange boligejere helt opgiver. Det fortæller Mark Jensen fra Sammenslutningen af Private udlejere, SAPU, som tæller cirka 500 boligejere

LÆS ARTIKELDesperate lejere snydes af udlejere

»Langt de fleste private udlejere har slet ingen intention om svindel, men derimod blot at leje en bolig ud til en rimelig pris, som bare nogenlunde svarer til deres driftsomkostninger på ejendommen. Udlejere ved ofte ikke, hvor meget de nøjagtig må tage for deres lejlighed, for de kan ikke ringe til huslejenævnet og spørge«, siger direktør Mark Jensen.

Opgiver at leje ud
Der findes ikke tal for, hvor mange udlejere der er kommet i knibe, men LLO Hovedstaden fik sidste år omkring syv millioner kroner ind i Huslejenævnet i nedsat husleje, hvilket var en stigning i forhold til året før.

En stor del af SAPU’s medlemmer har netop meldt sig ind for at få rådgivning, fordi deres lejer har indbragt lejen for Huslejenævnet, som har afgjort, at lejen skal sættes voldsomt ned.

LÆS ARTIKEL»Jeg vil ikke hænges ud som boligsvindler«

»Den danske lejeret giver lejere mulighed for at se stort på indgåede aftaler, og huslejenævnene fastsætter huslejer, som er økonomisk umulige for en udlejer at leve op til. Det får mange boligejere til at opgive at leje ud, og så går lejemarkedet endnu mere i stå«, siger Mark Jensen.

Hos Københavns Kommunes Huslejenævn oplever man, at mange boligejere, som i denne tid vil udleje deres egen ejerbolig, farer vild i reglerne.

Husleje følger ikke inflationen
I Huslejenævnet oplever man, at mange udlejere ikke kender reglerne.

»Jeg kan godt forstå, at det er svært at sætte sig ind i som privatperson. Hvis man blot ejer en lejlighed ud, ved man normalt ikke, hvad lejen kan fastsættes til«, siger jurist Marianne Mørk fra Huslejenævnet i København.

Huslejenævnet i København fører ikke løbende statistik specifikt over, hvor mange af denne type sager nævnet behandler.

»Vi har en del sager med almindelige boligejere, der føler sig i klemme, fordi de har misforstået reglerne og sat lejen for højt. Det er typisk folk, som ikke kan sælge deres lejlighed og har købt den til overpris. Vi forklarer dem reglerne, og så fortæller de os typisk, at det ikke kan dække deres egne udgifter til lejligheden«, siger Marianne Mørk. Hun henviser til, at man kan se reglerne for huslejefastsættelse på Huslejenævnets hjemmeside.

Politisk sag at fastsætte reglerne
En anden misforståelse beror på, at mange udlejere tror, at lejefastsættelsen reguleres efter den generelle prisdannelse i samfundet – eller efter prisudviklingen på ejerboliger. Det gør den ikke.

LÆS ARTIKELHer er gode råd mod boligsvindlerne

»Huslejefastsættelsen følger ikke forbrugerprisindekset eller ejerboligpriserne, men reguleres udelukkende efter omkostningsændringer i forbindelse med at drive en tilsvarende lejelejlighed – det vil sige, hvis viceværten for eksempel skal have mere i løn«, siger Marianne Mørk.

Hun ønsker ikke at kommentere, om huslejefastsættelsen er forældet eller urimelig over for udlejer, da hun betragter dette som et politisk spørgsmål.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer