Annonce
Penge & Bolig 20. okt. 2009 KL. 11.04

Mæglere mudrer deres priser

Det kan være en jungle at gennemskue mæglernes priser, selvom regeringen greb ind i deres prispolitik for tre år siden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fakta

Priserne skal frem

Lov om omsætning af fast ejendom har siden 2006 forpligtet ejendomsmæglere til at udspecificere, hvad kundens penge går til:

»Formidlingsaftalen skal indeholde en specifikation af de ydelser, der indgår i formidlingsopdraget, samt klar og tydelig angivelse af det vederlag, der skal erlægges for hver enkelt ydelse.«

Flere mæglerkæder mener, at mæglerne er undtaget, hvis der er tale om ’solgt eller gratis’.

Det kan være mere end svært at se, hvad pengene præcis går til, når man hyrer en ejendomsmægler.

Egentlig skulle det være let og ligetil, for i 2006 ændrede regeringen loven, så mæglerne nu blandt andet er forpligtet til at skrive sort på hvidt, hvor mange af kundens penge der går til annoncering, køberkartotek, honorar med mere.

Indgrebet kom, efter at Konkurrencestyrelsen i en rapport i 2004 skrev, at konkurrencen var elendig på boligmarkedet – blandt andet fordi kunderne ikke kunne gennemskue, hvad de betalte for.

Nu viser en stikprøve, Politiken har foretaget, imidlertid, at mæglere angiver langt højere beløb for annoncering, end de reelt bruger. Dermed har kunden fortsat ringe mulighed for at gennemskue budgettet, vurderer Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet: Stram op
»Hvis kunden skal betale over 10.000 kroner for noget, der reelt ingenting koster, skal det fremgå klart og tydeligt af salgsbudgettet. Når man får en regning fra en håndværker, står der jo også, hvor meget der er til materialer. Der er et klart behov for at få strammet op her«, siger jurist Jakob Steenstrup fra Forbrugerrådet.

LÆS ARTIKELBoligsælgere betaler overpris for annoncer

Politikens test er foregået ved, at en testperson har udgivet sig for at ville sælge sin andelsbolig i København og har bedt lokale ejendomsmæglere fra henholdsvis Home og Nybolig om at komme med et budget over, hvad de skal have for at sælge boligen.

Begge mæglere angiver i første omgang, at de vil have omtrent 12.500 kroner for internetannoncering – hvilket vil sige at lægge en annonce på deres egen hjemmeside og på portalen Boligsiden.dk, som mæglerne ejer i fællesskab.

Derudover skal kunden betale omtrent 2.000 kroner for fotos, plantegning og andet, som skal indgå i annoncen. De cirka 12.500 går med andre ord udelukkende til at lægge annoncen på nettet.

Advokat: Urimeligt høje beløb
Danske Boligadvokater kalder ejendomsmæglernes prissætning for et »skjult honorar«.

»Ejendomsmæglerne tager ofte urimeligt høje beløb for at vise annoncer på deres hjemmesider. Hvorfor skal det koste flere tusinde kroner at få lagt en annonce op, når det koster mægleren småpenge?«, siger advokat Henrik Høpner, der er formand for Danske Boligadvokater.

Hos Home og Nybolig erkender man, at beløbet langtfra afspejler den reelle omkostning for mæglerne ved at lægge en annonce på deres hjemmeside, men begge kæder afviser, at det er problematisk.

Mæglerne: Betaler for meget andet
»Det, man betaler, er naturligvis mere end de reelle omkostninger. Man betaler for en professionel markedsføring på en hjemmeside med 300.000-400.000 besøgende, og samtidig kommer ens annonce til at ligge på hjemmesiderne hos de andre ejendomsmæglerkæder, som vi samarbejder med«, siger kommunikationschef Niels H. Carstensen fra Home.

Når prisen er større end jeres reelle omkostninger, kan kunderne så forhandle om prisen på internetannoncering?

»Som regel kan de ikke. Det er en pakke, du køber, og så må du beslutte dig – vil du have den eller ikke have den?«, siger Niels H. Carstensen.

Man betaler særskilt for at få taget billeder til annoncen. Kan man fravælge at ligge på jeres dyre hjemmesider og kun ligge på de gratis såsom Boliga.dk?

»Der er slet ikke en diskussion, vi har med folk – de vil bare være så synlige på nettet som overhovedet muligt«, siger Niels H. Carstensen.

Halv pris for let solgte boliger
Hos Nybolig ligger prisen ikke helt så fast. Her meldte mægleren i Politikens stikprøve først ud, at prisen for internetannoncering var 12.375 kroner, men da salgsbudgettet blev fremsendt, faldt prisen til 6.250 kroner for de samme annoncer.

Årsagen er, at prisen for annoncering ikke afhænger af, hvad de reelle omkostninger er, men af, hvor let boligen er at sælge, forklarer Nybolig.

»Vores mægler har reduceret prisen, fordi hun vurderede, at der var tale om en andelsbolig i god stand med en rigtig god placering, og hvor sælger vil være med på at sætte en realistisk pris. Prisen på annoncering blev sat ned, fordi hun har vurderet, at det var en god bolig at få til salg«, siger kommunikationschef Eva Nørgaard Petersen fra Nybolig.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer