Annonce
Penge & Bolig 22. okt. 2009 KL. 10.01

Minister afviser hjælp til klemte lejere

Men Socialdemokraterne og DF kræver, at socialministeren hjælper de lejere, der bor i en konkursramt ejendom.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Op mod 4.000 lejere lider under deres udlejers konkurs. Varme der bliver lukket, manglende tilbagebetaling af depositum og udeblivne reparationer er bare nogle af de konsekvenser, lejerne må leve med.

Derfor hiver Socialdemokraterne nu indenrigs- og socalminster Karen Ellemann (V) i samråd.

»Det er fuldstændig uacceptabelt for de her lejere. I første omgang tager jeg sagen op med ministeren og beder hende om at komme med et svar på, hvad hun vil gøre ved problemet. Vi skal gøre noget for at sikre lejerne«, siger Thomas Jensen, boligordfører for Socialdemokraterne.

LÆS ARTIKELLejere betaler for bolighajers konkurs

Og det er Dansk Folkepartis boligordfører Anita Knakkergaard enig med ham i.

»Det er en frygtelig situation for de mennesker, der er berørte af en udlejers konkurs. Jeg ved endnu ikke, hvordan vi skal løse problemet, men det må ministeren gå ind og kigge på«, siger hun.

LLO efterlyser autorisationsordning
Lejernes LO efterlyser nye regler, der sikrer lejerne bedre mod de problemer en konkurs kan medføre. Ifølge LLO er det administrationen, den er gal med. Især når man har at gøre med bolispekulanter, der tænker mere på fortjeneste end deres lejere.

Derfor foreslår de en autorisationsordning, hvor udlejer skal autoriseres, før han får lov til at administrere andre menneskers boliger.

LÆS ARTIKEL32 lejeres hjem forfalder efter konkurs

Men indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) afviser at give de eksisterende regler et gennemsyn. Hun mener, at lejeloven allerede i vidt omfang indeholder den beskyttelse af lejerne, som LLO efterspørger.

»Når ejeren går konkurs, vil ejendommens drift blive overtaget af konkursboet, som indtræder i ejerens forpligtigelser i forhold til lejerne. Det indebærer, at lejerne kan rette sine krav imod boet«, skriver hun i en mail til tjek.dk.

»Uddannelse kan forhindre dårlige udlejere«
Sekretariatschef i Lejerens LO Claus Højte understreger, at lejernes problemer ofte opstår i tidsrummet, inden udlejer går konkurs og er i desperat pengenød - det vil altså sige før en kurator overtager administrationen af bygningen.

GUIDE Sådan gør du, hvis din udlejer går konkurs

»Det der er gået forud for konkurserne er, at udlejerne har fået lov til at administrere de her ejendomme fuldstændig, som det passede dem. Hvis man indførte uddannelse i administration af ejendomme, ville man kunne undgå nogle af de ubehagelige situationer, som massevis af lejere står i i dag«, siger han.

K: »Lejer får det han betaler for«
Ministeren bliver bakket op af Konservatives boligordfører Knud Kristensen.

»Når en lejer går konkurs, så er det altid en kurator, som skal styre det enkelte bo. Og derfor har jeg svært ved at forstå at det er et stort problem«.

Han mener også, at lejerne selv må holde øjnene åbne over for dårlige udlejere og boligspekulanter.

»Mange lejere finder den billigste lejlighed de kan få, og så bliver de overraskede over, at lejligheden ikke er i super stand. Man får det man betaler for. Det er klart«, siger han.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer