Annonce
Penge & Bolig 9. jan. 2010 KL. 10.12

Ingen tror på prisstigninger i 2010

De fire største ejendomsmæglerkæder tror ikke på højere huspriser i år.

Vigilds Blog

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Boligkrisen

En prisboble i boligmarkedet bristede i 2007 efter omtrent 15 års uafbrudte prisstigninger.

Da finanskrisen for alvor satte ind i efteråret 2008, kollapsede bolighandlen, og det følgende år bød på de laveste handelstal målt nogensinde.

Siden foråret 2009 har ejendomsmæglere i København meldt om stigninger i handelen, især på ejerlejligheder, og i efteråret viste Realkreditrådets statistik svage prisstigninger i hovedstaden for første gang siden knækket. I resten af landet falder priserne fortsat.

Skynd dig at købe, før priserne stiger igen. Sådan lyder reklamer for lokale ejendomsmæglere.

Der er imidlertid ingen grund til hastværk, hvis man skal tro landets fire største mæglerkæder. Her tror ingen på, at huspriserne vil stige i 2010.

Den seneste tids øgede hushandel og små prisstigninger i hovedstaden har ellers fået udtryk som »bunden er nået« og »snarlig vending« til at præge debatten. Men i mæglerkædernes hovedsæder er den overordnede forventning blot, at priserne måske stiger en smule i hovedstaden, men at prisfald andre steder i landet vil betyde, at priserne som helhed i bedste fald vil flade ud i år.'

LÆS ARTIKELHuspriserne stabiliserer sig

»Vi forventer generelt ingen prisstigninger i 2010. Det skyldes, at der stadig er et stort udbud af boliger til salg, og den stigende arbejdsløshed gør folk usikre«, siger kommunikationschef Jan Normann fra EDC, landets største kæde af ejendomsmæglere.

Mæglerkæden Home udsendte i december en analyse med overskriften ’Huspriser trækkes op’, som meldte om stigende handel og en prisfremgang på 6,8 procent siden maj. Det betyder dog ikke, at Home forventer, at priserne stiger i 2010.

»Vi forventer ikke prisstigninger i år, for selv om handlen er steget, er den stadig dårlig. Vi forventer 58.000 handler i 2010 – et normalt år ligger på 74-78.000 handler«, siger kommunikationschef Niels H. Carstensen fra Home.

Hurtig vending er aldrig set før
Carstensen peger på, at der erfaringsmæssigt kan gå lang tid, fra handlen stiger, til priserne følger med.

»Ved de to seneste boligkriser i 1979-1982 og 1986-1993 har vi set, at hovedstaden kom først. Først begynder antallet af handler – som nu – at stige, men der kan gå et helt år, før det betyder, at priserne stiger«, siger Niels H. Carstensen.

LÆS ARTIKELÅrets billigste hus koster 85.000 kr.

Hos EDC afviser man også, at en hurtig vending er forventelig.

»Nogle taler om, at der er et opsparet behov for at købe hus, som pludselig vil blive udløst, men det er aldrig sket før, at det er kommet så hurtigt i gang efter en krise«, siger Jan Normann og fortsætter:

»Vi begynder at se en vending i København efter store prisfald, men resten af landet mangler, og i Nordjylland er priserne slet ikke begyndt at falde endnu«.

LÆS ARTIKEL Her er boligmarkedets vindere og tabere

Også hos Danbolig og Nybolig forventer man, at handlen stiger, mens priserne vil gå ligeud i det kommende år.

»Priserne på villaer vil flade ud i år, ikke stige. Her spiller frygten for arbejdsløshed ind, for mange mennesker udskyder boligkøb af frygt for arbejdsløshed«, siger kommunikationschef Eva Nørgaard Petersen fra Nybolig.

Ejendomsmæglere er i flere tilfælde blevet beskyldt for at melde for optimistisk ud om udsigterne til pludselige prisstigninger. I mæglerkædernes ledelser er der forståelse for, at den enkelte mægler kan virke meget optimistisk om muligheden for, at priserne stiger i år.

»Hvis du kigger på de enkelte ejendomsmæglere, forstår jeg godt, at de bevarer optimismen og ikke bare smider sutten og giver op. Men realiteten er også, at bedringen hurtigt kan blive slået ihjel igen, hvis renten for eksempel stiger«, siger Niels H. Carstensen.

LÆS ARTIKELTusindvis af danskere får gratis boliglån til næste år

Hans-Erik Pedersen, direktør i Danbolig, peger på, at krisen dog har ændret mæglernes syn på prisudviklingen.

»Vi spiser mere brød til nu. Mæglerbranchen har nu været igennem en stor tilpasning, så mange af de unge, der er kommet til, som tidligere kun havde oplevet fremgang, har fået en mere ydmyg tilgang til det«, siger Hans-Erik Pedersen.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Sundhed & Motion
13. feb. KL. 13.32
Løb. Nogle løber for det sociale samvær, andre for sundhedens skyld og andre for nydelsens skyld. - Foto: Finn Frandsen

Ny undersøgelse: Her er de fem løbertyper

Danske motionsløbere kortlagt i stor undersøgelse.

Dine penge
13. feb. KL. 13.44
reallønsfald. Det er kombinationen af ændrede skatter og en reallønsnedgang som følge af stigende inflation og beherskede lønstigninger, som koster i husholdningsbudgettet. - Foto: LÆRKE POSSELT

Danske Bank: Danskerne får 10.000 mindre at rutte med i år

Høj inflation, lav lønstigning og skatteændringer koster familierne købekraft.

Dine penge
13. feb. KL. 11.17 opdateret KL. 11.57
lejestøtte. 208.000 husstande modtog sidste år den såkaldte boligsikring, hvilket er en stigning på to procent i forhold til året før. - Foto: KIM AGERSTEN

Lejere fik én milliard i boligstøtte i 2011

Boligsikring og boligydelse kostede staten lidt mere i 2011 end året før.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil