Annonce
Penge & Bolig 10. feb. 2010 KL. 12.39

Ofre for cpr-svindel får nej til nyt nummer

Nyt cpr-nummer er ét fedt, når f.eks. banker og butikker sløser med id-krav.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Susanne Havsskov fra Vestjylland er en af de mange danskere, der er blevet offer for identitetstyveri.

Hun fik sig en slem overraskelse, da det gik op for hende, at der var optaget lån i hedens navn på 25.000 kroner.

I sidste måned beskrev Politiken, hvordan cpr-tyveri er et stigende problem i Danmark.

LÆS ARTIKELTyve misbrugte flere cpr-numre

Igen i går viste DRs Kontant, hvordan man let kan lave adresseskift, oprettet bankkontoer i hinandens navn, købe mobiltelefon, overført penge fra en konto og oprettet et Mastercard med en kredit på 10.000 kroner i Magasin.

Blot ved at være i besiddelse af en anden persons sygesikringsbevis.

Umuligt at få nyt cpr-nummer
Men ofre som Susanne Havsskov vil aldrig kunne få et nyt cpr-nummer. De vil dermed skulle leve med frygten for, at identitetstyven slår til igen.

LÆS ARTIKELSådan beskytter du cpr-nummeret

Selv i svindelsager tillader loven ikke, at en borger får nyt cpr-nummer. Men det gør heller ingen forskel, vurderer kontorchef i Det Centrale Personregister Carsten Grage.

Vil blive en glidebane
»Problemet er, at cpr-nummeret uden videre bliver taget for gode varer af virksomheder og myndigheder som den eneste dokumentation. Hvis man bare ved at have et stjålet sygesikringskort kan prøvekøre en bil - og stjæle den - eller oprette et Magasin-kort, hjælper det ingenting, at man kan få et nyt cpr-nummer«, siger han.

Carsten Grage tilføjer:

»Der er klare retningslinjer for, hvordan eksempelvis banker skal gøre, når en person forsøger at hæve penge med et sygesikringskort. Eller når en person ringer til kommunen for at flytte adresse. Et personnummer er ikke tilstrækkelig identitetskontrol. Der skal flere oplysninger til som billedelegitimation eller kontrolspørgsmål«.

Borgerne skal være mere vågne
Udover at myndigheder og virksomheder altså skal stramme op på deres procedurer og kræve den fornødne dokumentation, skal forbrugerne også være mere kritiske, mener Carsten Grage:

»Som borger skal man passe på, hvad man lægger ud på nettet i form af personoplysninger«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer