Annonce
Penge & Bolig 3. jun. 2010 KL. 03.00

Mæglere vil kvæle fri boligportal

Ejendomsmæglere forsøger i al hemmelighed at stoppe landets største uafhængige boligportal, der har skabt mere åbenhed.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Boligportaler

- Boliga er en portal for folk, der vil søge eller sælge bolig.

- Den startede i 2007 som fritidsprojekt, men blev købt af Euroinvestor.

- Sitet har funktioner, som ejendomsmæglere har forsøgt at undertrykke. Bl.a. kan man se, hvor meget en bolig til salg er faldet i pris, og hvad en bolig reelt er solgt til.

- Boligsiden ejes af ejendomsmæglere og har eksisteret siden 1999. Portalen har indført en række af de samme funktioner som Boliga.

Snart kan være det slut med uafhængig information om boligpriser på nettet.

Landets ejendomsmæglere er i hemmelighed nået til enighed om at boykotte landets største, uafhængige boligportal, Boliga.dk – et site, der blandt andet har gjort det muligt for borgerne at se boligernes reelle salgspriser.

I en intern e-mail fra RealMæglerne, som Politiken er i besiddelse af, skriver bestyrelsesformand Niels J. Garder, at alle landets mæglerkæder har besluttet at forhindre Boliga.dk i at bruge billeder fra mæglernes hjemmesider.

Formålet er, at ejendomsmæglernes egen fællesportal, Boligsiden , skal vinde over Boliga, står der i mailen.

Dybt problematisk for forbrugerne
Men det er i strid med konkurrenceloven, fastslår Sune Troels Poulsen, lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet.

»Mæglerne går her sammen i en kollektiv boykot. En sådan kollektiv boykot er i strid med konkurrencelovens paragraf 6 om konkurrencebegrænsende aftaler«, siger han.

Også Forbrugerrådet er dybt foruroliget over mæglernes fremfærd.

»Det, som kommer frem i den her e-mail, er dybt problematisk set med forbrugerøjne«, siger boligjurist Tina Dhanda fra Forbrugerrådet.

Hun peger på, at Boligas eksistensgrundlag er i fare, fordi ingen vil bruge en boligportal uden fotos af boligerne.

Forbrugerrådet opfordrer Konkurrencestyrelsen til at gå ind i sagen.

Skriger af karteldannelse
Det samme gør Socialdemokraterne.

Forbrugerordfører Benny Engelbrecht (S) har læst e-mailen og mener, at den »skriger af karteldannelse«.

»Det er en himmelråbende grotesk sag. Det er på ingen måde i forbrugernes interesse, hvad mæglerne gør her. Det lugter i den grad af en sag, som Konkurrencestyrelsen bør gribe ind i«, siger han.

Konkurrencestyrelsen bekræfter at have modtaget en henvendelse i sagen, men kan ikke kommentere yderligere.

Direkte adspurgt afviser RealMæglernes formand, Niels J. Garder, at kæderne har besluttet at boykotte Boliga.dk.

Men brancheforeningen Dansk Ejendomsmæglerforening bekræfter, at der er tale om en fælles holdning i brancherådet. Foreningens formand, Steen Winther-Petersen, mener dog ikke, at det er i strid med loven, fordi en sådan enighed ikke er bindende for medlemmerne.

Boligakunder forstår ikke, hvor deres billeder er henne
Men den går heller ikke.

For det er også ulovligt, hvis mæglerne blot har sagt til hinanden, at de vil gøre det, vurderer Sune Troels Poulsen.

Han peger på, at det vil ramme forbrugerne, hvis mæglerne får held med deres fælles aktion.

Hos Boliga.dk er man målløs over situationen. Direktør Tim Jensen peger på, at portalen, som bliver brugt af 500.000 danskere hver måned, nu oversvømmes af opkald fra folk, som er ved at sælge bolig og undrer sig over, at der ikke er billede på deres annonce.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer