Annonce
Penge & Bolig 4. jun. 2010 KL. 07.41

Mægleres egen boligside anklages for lovbrud

Konkurrencestyrelsen bør gå ind i boligside-krigen, mener flere partier i Folketinget.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ejendomsmæglernes egen boligportal, boligsiden.dk, er i strid med loven.

Den håndfaste vurdering kommer fra professor Niels Blomgren-Hansen fra Copenhagen Business School, som dermed fyrer op under kritikken af ejendomsmæglerne, der i forvejen beskyldes for at bryde loven ved at boykotte den uafhængige boligportal, Boliga.dk.

Niels Blomgren-Hansen peger på, at samtlige store mæglerkæder som led i en fælles aktionæroverenskomst, Politiken er i besiddelse af, har forpligtet hinanden på at bruge mæglernes egen boligportal, Boligsiden.dk.

LÆS ARTIKELMæglere vil kvæle fri boligportal

»Det er nærliggende, at Boliga.dk vil bukke under i konkurrencen, så Boligsiden.dk bliver den eneste eller i hvert fald den helt dominerende spiller. Min umiddelbare opfattelse er, at der er tale om en aftale, der strider mod forbuddet om konkurrencebegrænsende aftaler«, siger Niels Blomgren-Hansen, der tidligere har været medlem af Konkurrencerådet.

Den uafhængige boligportal Boliga.dk har længe været en torn i øjet på ejendomsmæglerne, fordi den i modsætning til branchens egen betalingsportal har lagt en række oplysninger om salgspriser og liggetider på huse og lejligheder ud til gavn for både købere og sælgere.

Mæglerformand afviser kritik
Niels Blomgren-Hansen vurderer, at det vil skade forbrugerne, hvis Boliga.dk skulle bukke under i konkurrencen med mæglernes egen boligside.

»I den situation kan Boligsiden.dk også bestemme, hvilke oplysninger der skal kunne findes og for eksempel slette oplysninger om faktiske salgspriser, udbudshistorie og salgshistorie, der i dag bidrager til en stærkt øget gennemsigtighed på boligmarkedet«, siger Niels Blomgren-Hansen.

Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening Steen Winther-Petersen har svært ved at se, at mæglerne gør noget galt. Tværtimod mener han, at det er naturligt for mæglerne at lægge deres æg i egen rede.

LÆS ARTIKELBallademager har fået huspriserne ud af skabet

»Jeg er ikke enig i, at vi bryder loven. Det er en meget vidtgående fortolkning. Så ville man jo ikke kunne lave noget som helst forretningsmæssigt samarbejde. Man skal huske på, at der (i aktionæroverenskomsten, red.) ikke står, at man ikke må annoncere andre steder«.

Lektor i konkurrenceret Sune Troels Poulsen fra Københavns Universitet vurderede allerede i går, at ejendomsmæglernes beslutning om at forhindre Boliga.dk i at bruge billeder fra mæglernes hjemmesider er i strid med konkurrenceloven.

Lugter af karteldannelse
Både Forbrugerrådet og en række politiske partier kræver på den baggrund, at Konkurrencestyrelsen går ind i sagen:

»Det lugter af karteldannelse, hvor mæglerne forsøger at beskytte deres eget marked til skade for forbrugerne, men i sidste ende er det jo ikke min opgave at være dommer. Derfor er det eneste rigtige, at Konkurrencestyrelsen går ind i sagen«, siger de konservatives boligordfører, Jakob Axel Nielsen.

Også Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil have konkurrencemyndighederne på banen.

LÆS ARTIKELKrig om boligportal rammer forbrugere

»Det er noget, juristerne bør kigge på, for tingene skal selvfølgelig være i orden. Set fra et forbrugersynspunkt er konkurrence godt. Derfor er det vigtigt, at man som forbruger har mange muligheder«, siger boligordfører Anita Knakkergaard (DF).

Boliga.dk bruges hver måned af mere end 500.000 danskere, men uden billeder af de huse og lejligheder, der er til salg, er portalens eksistens truet.

Frygter at mæglerne får monopol
Direktør i Boliga.dk Tim Jensen er harm over ejendomsmæglernes beslutning om at boykotte boligportalen og de store mæglerkæders indbyrdes aftaler.

»Det er med til at holde hele ejendomsmæglerbranchen i et jerngreb, så den enkelte mægler, der ellers gerne ville være med hos os, ikke må, fordi han er med i en kæde. Det er forkasteligt«, siger han.

Tim Jensen opfordrer, ligesom boligordførerne på Christiansborg, Konkurrencestyrelsen til at tage sagen op.

SKRIVHvad kræver du, når du søger bolig på nettet?

»Det er forkasteligt. Det rammer jo rigtig mange mennesker. Mæglernes vigtigste opgave burde være at sikre, at en sælger af en bolig når ud til så mange mennesker som muligt. I stedet forsøger de at få et monopol tilbage, så mæglerne selv kan styre alle informationer og skrue priserne op«, siger Tim Jensen.

Han er de seneste dage er blevet kimet ned af boligsælgere, som undrer sig over, hvorfor deres annoncer er på Boliga.dk uden billeder.

Mæglere klar til retssag
Konkurrencestyrelsen ønsker ikke at kommentere, om den vil gå ind i sagen. Men skulle det ske, skræmmer det ikke Dansk Ejendomsmæglerforenings formand, Steen Winther-Petersen. Han er parat til at tage kampen op.

»Vi ønsker ikke at overtræde lovgivningen, men vi vil også have frihed til at drive vores virksomhed. Normalt retter vi ind, hvis vi får et vink med en vognstang, men nogle gange er der ting, vi er grundlæggende uenige i, og så må man jo ty til domstolene for en afgørelse«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer