Hvad er god kunst? Spørgsmålet har i århundreder medført diskussioner i kulturelitære kredse og på det seneste affødt kanoner fra autoritære institutioner.

Men det nye svar fra neurovidenskaben er, at det ikke giver nogen mening at tale om god kunst. Årsagen er, at vore præferencer lader sig styre af kunstens indpakning frem for indholdet.

»Menneskets smagsoplevelser varierer alt efter, hvad de tror, de ser – ikke blot efter, hvad de reelt ser«, siger hjerneforsker Martin Skov fra Hvidovre Hospitals MR-afdeling.

Louisianaeffekt
I det videnskabelige tidsskrift Neuroimage har han netop offentliggjort resultaterne fra et forskningsprojekt, som påviser en ’Louisianaeffekt’ i vores oplevelse af kunsten.

Konkret har forskerholdet lagt 14 testpersoner, uden særlig interesse for kunst, i fMRI-hjerneskannere og præsenteret dem for forskellige abstrakte malerier.

Testpersonerne blev bildt ind, at malerierne enten var lånt fra kunstmuseet Louisiana eller computerfremstillet af forskerne selv. Det var dog en løgnehistorie, for malerierne var downloadet fra internettet og ukendte for testpersonerne.

Ord kan manipulere
De blev så bedt om at bedømme malerierne på en skala fra 1 til 5.

Forsøgets resultater viste, at forsøgspersonerne bedre kunne lide de malerier, de troede stammede fra Louisiana, end dem, de troede, forskerne havde fremstillet.

Og det, uanset om det samme maleri blev præsenteret som et ’Louisianamaleri’ eller et computeranimeret maleri. Hjerneskanningerne viste tilmed, at Louisianaoplysningen skabte en særlig aktivitet i et bestemt område af hjernen, kaldet orbitofrontal cortex, der er en vigtig del af belønningssystemet.

»Forsøget viser, at ord kan manipulere det emotionelle system. Vi kan ikke sige, hvad det præcis er ved Louisiana, som skaber denne manipulation, men der er ingen tvivl om, at Louisianas brand har en stor og positiv betydning. Alle i Danmark kender det museum og associerer det med høj kvalitet«, siger Martin Skov.

Dyr vin og Coca-Cola
Det danske forsøg lægger sig op ad flere udenlandske, som viser, at vores smag og forventning til et produkt afhænger af den information om produktet, vi får serveret.

Hjerneforskeren Hilke Plessmann har lavet et studie, hvor testpersoner skulle smage mange forskellige slags vine.

Forinden fik de at vide, om vinen var dyr eller billig, men i realiteten var priserne fiktive, og der var kun tre forskellige slags. Resultatet var, at testpersonerne oplevede, at den dyre vin smagte bedre end den billige.

Pepsi eller Coca-Cola
Tilsvarende er en Coca-Cola-effekt påvist. Ved en blindsmagning af Pepsi Cola og Coca-Cola foretrækker over halvdelen Pepsi – formentlig på grund af det højere sukkerindhold.

Men når testpersonerne får at vide, hvad de drikker, foretrækker 65 procent Coca-Cola og kun 23 procent Pepsi. Og tendensen ændrer sig ikke, selv om man hælder Pepsi Cola over på en Coke-flaske.

Hjerneforskeren Sam McClure har testet mekanismerne i hjernen, og data viser, at mærket Coca-Cola aktiverer den del af hjernen, der er kendt for selvreference.

Vores smagsoplevelse er med andre ord blevet forført af den identitetsskabende fortælling om Coca-Cola, og det er utvivlsomt en del af forklaringen på, hvorfor 1,5 milliarder drikkevarer med navnet Coca-Cola hver dag langes over disken rundt om i verden.

Upålidelige smagsdommere
Hjerneforskerne er enige om, at langt størstedelen af vore handlinger udspringer af det ubevidste og emotionelle.

Vi føler, at vi selv træffer beslutningen, men i virkeligheden er der tale om efterrationalisering. Som den tyske psykologiprofessor Wolfgang Prinz har udtrykt det: »Mennesket gør ikke det, han vil. Han vil det, han gør«.

Louisiana-, vin- og Coca-Cola-effekten viser, at branding ikke er det pure opspind, og at information styrer vores smagsoplevelse, siger hjerneforsker Thomas Ramsøy:

»Det her sætter et kæmpe spørgsmålstegn ved vores objektive bedømmelse af god kunst eller god vin. Folks oplevelse er påvirket af, hvilket galleri de går ind på, og hvad prisen er på den vin, de drikker«, siger han.

Prisen manipulerer
Thomas Ramsøy fortæller, at de nyeste skanninger af vinsmagende testpersoner viser, at dem med godt kendskab til vin faktisk i endnu højere grad lader sig manipulere af prisinformationerne.

»Hvis selv eksperter påvirkes på denne måde, kan man begynde at stille spørgsmål ved forskellige typer af smagsdommeres autoritet og ikke mindst, hvor meget mængden bør lytte til dem«, fortsætter han.

Kontekst har betydning
Kollegaen Martin Skov, der står bag Louisianaforsøget, er enig i den udlægning:

»Om noget objektivt set er godt eller dårligt, kanonværdigt eller ikke kanonværdigt, er efter min faglige mening et fuldstændig meningsløst spørgsmål. I sidste ende er alle værdier resultatet af, hvilken kontekst produktet opleves i. Det gælder basale ting som duft, smag og vurderingen af kulturelle genstande, som dette forsøg har vist«, siger Martin Skov.