Danskerne løber storm på de få steder, hvor de kan få gratis gældsrådgivning.

Med millionstøtte fra en Satspulje-bevilling fra det tidligere Indenrigs- og Socialministerium har Forbrugerrådet netop oprettet gratis gældsrådgivningscentre fire steder i landet, men de offentlige midler slår slet ikke til.

Blot få uger efter åbningen af de første centre står 400 på venteliste, og i København tager det flere måneder, før de gældsramte kan få gratis rådgivning.

»Det er ret voldsomt og det overraskede os, at få en så massiv reaktion. At dømme ud fra det billede, vi kan se, er det et stort samfundsmæssigt problem«, siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet.

Øremærkede penge
Også KFUM, Kristeligt Studentersettlement, Frelsens Hær og Den Sociale Retshjælp i Århus fået penge til gældsrådgivning

Penge, der er øremærket til de økonomisk dårligst stillede danskere.

»Det klart, at man som samfund vil prioritere, at hjælpe dem, der har mest brug for det, så vi kortlægger, så hurtigt vi kan, hvor alvorlige og akutte folks problemer er, og om de er økonomisk udsatte, så vi kan hjælpe dem«, siger Vagn Jelsøe.

LÆS OGSÅUnge fortsætter forbrugsfesten for lånte penge

De bedre økonomisk stillede må søge privat gældsrådgivning, men gældsproblemer plager også middelklassen.

Her har krisen ført arbejdsløshed, faldende boligpriser og strammere kreditvilkår i bankerne med sig, og det har skubbet mange ellers pæne privatøkonomier ud over kanten, siger Sandy Madar.

Hun står både bag Den Sociale Retshjælp, der er gratis for de økonomisk ringest stillede, og Gældskompagniet i Århus, som netop retter sig mod ’hr. og fru Danmark’.

»Folk gik nærmest i panik«
Siden krisen tog til, har antallet af henvendelser fra helt almindelige familier blæst rådgivningen omkuld.

»Der er ingen tvivl om, at der skete noget i slutningen af 2008, og i 2009 gik folk nærmest i panik. Siden har vi fået exceptionelt mange henvendelser. Vi har ikke ressourcer til det. Det er én ud af 20 der kommer igennem«, siger Sandy Madar.

LÆS OGSÅFolk i bundløs gæld kimer rådgivere ned

Danskerne er verdens mest gældsatte folkefærd.

Vi skylder to gange vores årlige, disponible indkomst væk, viser en analyse fra den amerikanske centralbank Federal Reserve. Det er verdensrekord.

Gælden blandt de dårlige betalere i Experians skyldnerregister RKI er vokset med med 1,5 mia. kr. på halvandet år, vi skylder det offentlige 30 mia., og når det gælder de hurtige forbrugslån har danskerne samlet minus 20 mia. på kontoen.

Rådgivning hos kommunen
Københavns Kommune har netop sat gang i et to-årigt forsøg med gratis gældsrådgivning gennem borgerservicecentrene. Baggrunden er netop, at den eksisterende gældsrådgivning slet ikke kan matche efterspørgslen.

»Hvis der var nok frivillige organisationer, der tilbød rådgivning, så var der ikke noget behov for, at vi også gik ind i det«, siger Birgitte Frimer-Larsen Center for Borgerservice i København.

Hun understreger, at kommunens gældsrådgivning endnu er i opstartsfasen, og indtil videre har der ikke været så stor opmærksomhed omkring tilbuddet. Derfor kan københavnere, der henvender sig, få hjælp inden for 14 dage.

God model
Indtil videre er københavnerne de eneste, der kan gå til kommunen for at få styr på privatøkonomien, men modellen er rigtig god, mener Forbrugerrådet.

»Gruppen af socialt udsatte er så stor, at vi ikke er i stand til at hjælpe. I nogle af de lande, man normalt sammenligner Danmark med – Norge, Sverige og Irland eksempelvis – er det en kommunal opgave at hjælpe folk, der har gældsproblemer«, siger afdelingschef Vagn Jelsøe.

»Det vil være det bedste, hvis man kunne henvende sig i en hvilken som helst kommune i landet og få hjælp«, mener han.

Minister: Hold øje med erfaringerne
Indenrigsminister Bertel Haarder (V) vil ikke pålægge kommunerne ansvaret for at rådgive deres forgældede borgere, men synes, at ideen er god.

Han mener, at kommunerne bør holde øje med erfaringerne fra de gratis gældsrådgivninger:

»Jeg fralægger mig ikke ansvaret, men jeg mener, at det er dem, der i sidste ende sidder med ansvaret for de dårlige betalere, altså bankerne og kommunerne, der bør tage ved lære af gældsrådgivningerne«, siger Bertel Haarder.

Han er ikke umiddelbart klar til at sende penge til kommunal gældsrådgivning