Boligmarkedets rutsjetur har presset mange boligejere ud i en alvorlig økonomisk knibe, hvor de skylder langt mere væk, end de ejer.

Og nu siger flere eksperter i boligøkonomi til Politiken, at det stadig ser dystert ud for mange af dem, der købte deres huse og lejligheder i de fede år op til 2006-2007, umiddelbart før krisen på boligmarkedet for alvor tog fat. Samme problem har de boligejere, der indtil da belånte deres friværdier helt op til de dengang gældende markedspriser.

»Jeg tror ikke, at boligpriserne har ramt bunden endnu. Salgspriserne falder stadig på landsplan, selv om der kan være enkelte stigninger i eksempelvis hovedstadsområdet«, lyder det fra Jens Lunde, lektor og ekspert i boligøkonomi på CBS.

LÆS ARTIKELKrise lænker byboere til deres dyre boliger i 10 år

»Men hvad værre er: Den tiltagende inflation risikerer at presse renterne op ganske snart, og det er gift for boligmarkedet. Uanset partifarve må en kommende regering ventes at stramme finanspolitikken, hvilket vil dæmpe indkomsterne efter skat og presse boligpriserne«, fortsætter Jens Lunde.

Morten Skak, lektor i boligøkonomi fra Syddansk Universitet, mener heller ikke, at man vil se stigninger i boligpriserne det næste års tid. »Der er ikke noget at råbe hurra for i øjeblikket«, siger han.

Mange boligejere er i dag teknisk insolvente – de har negativ friværdi, fordi de skylder mere væk, end boligen er værd.

I april sidste år anslog regeringen i en redegørelse, at tæt ved hver femte boligejer i 2010 var teknisk insolvent. Andelen har i en årrække ligget på det niveau, men i 2007 var andelen af teknisk insolvente kommet ned på godt 11 procent. Jens Lunde fra CBS vurderer, at tallene reelt er højere. Salgsomkostningerne ligger på 7-8 procent af boligens værdi. Regeringens tal viste også, at unge under 35 år var særligt ramt. Selv om gruppen kun udgjorde 18 procent af boligejerne, tegnede de sig for 40 procent af de teknisk insolvente.

LÆS ARTIKELHer-og-nu-salg vil være dyrt for mange unge boligejere

For mange er det ingen katastrofe, hvis de bliver i boligen i mange år og kan betale af på deres afdrag, men hvis de bliver tvunget videre på grund af jobskifte, arbejdsløshed, ulykke, sygdom eller skilsmisse, kan det gå galt. De er med andre ord stavnsbundne til deres bolig.

Boligøkonomerne er enige om, at en kommende rentestigning kan presse økonomien hos de mange, der har taget de mere usikre lån såsom rentetilpasningslån – populært kaldet flekslån – som udgør 65 procent af alle boliglån, ifølge tal fra Nationalbanken.

»For mange vil det belaste økonomien meget, hvis de pludselig skal til at betale et mere i rente«, lyder det fra Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

Men der er enkelte lyspunkter. En opgørelse fra Realkredit Danmark viste 15. februar, at lidt flere nu kan få de penge hjem, som de betalte for deres bolig, før nedturen satte ind. I 3. kvartal af 2010 var man nu nede på 137.000 bolighandler, hvor markedsprisen var lavere end på købstidspunktet. I slutningen af 2009 var der over 20.000 flere i den gruppe.

LÆS ARTIKELAndelsboliger styrer mod konkurs

Der lyder også positive røster hos ejendomsmæglerkæden Home: »Det går stille og roligt fremad. Vi har en kortere liggetid, som nu kun er på tre måneder sammenlignet med sidste år, hvor den var på seks måneder. Vi mærker, at pengeinstitutterne har bedre tillid til markedet«, forklarer Lone Bøegh Henriksen, der driver ti Homeforretninger i København og Nordsjælland.

Boligøkonomerne har flere råd til de boligejer, der er pressede: »Lad være med at gå fra hinanden. Betal så meget som muligt af på lånene. Vent med at udskifte den gamle bil til en ny. Tab ikke hovedet, men tal med banken om at finde en løsning«, lyder det fra Jens Lunde fra CBS.