Annonce
Annonce
Boligmarked 25. jan. 2012 KL. 21.47

Forbrugerrådet: Boliga-sag er en stor sejr for forbrugerne

Forbrugerne har udelukkende grund til at være begejstrede over, at myndighederne nu politianmelder seks store ejendomsmæglerkæder for boykot af boligportalen Boliga.dk. Det mener Forbrugerrådet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er en vigtig dag for danskere, som står over for at købe eller sælge en bolig.

Det mener Forbrugerrådet, efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i dag har meddelt, at den politianmelder seks af landets største ejendomsmæglerkæder. Kæderne har nemlig gjort sig skyldig i at mudre vigtige oplysninger for forbrugerne ved at boykotte den største uafhængige boligportal, Boliga.dk:

»Afgørelsen er meget, meget glædelig og absolut en god nyhed for forbrugerne«, siger boligøkonom Maria Hyldahl fra Forbrugerrådet.

LÆS OGSÅ Ejendomsmæglere politianmeldt for ulovligt boykot af boligportal

Sagen tog sin begyndelse i Politiken tilbage i juni 2010. Politiken var kommet i besiddelse af en intern e-mail fra RealMæglerne, hvor kædens bestyrelsesformand skrev, at alle landets mæglerkæder har besluttet at forhindre Boliga.dk i at bruge billeder fra mæglernes hjemmesider med det formål, at ejendomsmæglernes egen fællesportal, Boligsiden, skulle vinde over Boliga.

»Allerede da Politiken første gang skrev om sagen, synes vi, at mæglernes boykot var meget hæmmende for forbrugernes adgang til at få de bedste oplysninger. Nu er der kommet ord for, at de skal stoppe det øjeblikkeligt«, siger Maria Hyldahl.

»Det er jo netop uafhænige portaler som Boliga, der har skabt mulighed, at man kan se de relle salgspriser på boliger, hvilket mange mæglere før var modstander af«.