Annonce
Annonce
Boligmarked 16. apr. 2012 KL. 09.21

Foråret har bredt sig til boligpriserne

For første gang i fem måneder viser Homes tal, at husene stiger i pris.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er langt mellem snapsene for hussælgerne - men nu kan de godt skænke sig selv en lille en. For ejendomsmæglerkæden Home melder nu om stigende huspriser for første gang i fem måneder.

»Der er ikke tale om, at huspriserne er på himmelflugt, men en fremgang på 0,4 procent tæller da også«, siger cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian i en kommentar til tallene.

Forbrugertilliden også positiv
Det er dog for tidligt at kunne sige, om fremgangen markerer en reel vending på boligmarkedet. Men Steen Bocian siger, at man i Danske Bank forventer, at prisfaldene på boliger vil tage af i løbet af 2012.

»Hvor huspriserne stort set faldt gennem hele 2011, så vil der sandsynligvis være måneder med fremgang og måneder med tilbagegang i boligpriserne i år«, siger han.

LÆS OGSÅEksperter: Bunden er nær på boligmarkedet

Cheføkonomen påpeger, at der skal en mere stabil prisudvikling til, før der for alvor kommer lidt bedre gang i omsætningen på markedet, som i 2011 var kendetegnet ved meget få handler.

Også lejlighederne stiger. I marts steg priserne på ejerlejligheder med 1,7 procent på landsplan i forhold til måneden før, viser Homes tal.

LÆS OGSÅBoligejere vil have lån med faste renter

»De lidt mere positive signaler fra boligmarkedet skal ses i lyset af den ekstremt lave rente og så den generelt set lidt større økonomiske optimisme«, siger Steen Bocian.

Tallene for forbrugertilliden i første kvartal var positive - men der er en risiko for, at usikkerheden dukker op til overfladen igen i andet kvartal, da den europæiske gældskrise atter er taget til i styrke, vurderer Danske Banks cheføkonom.

»Men det ser på det europæiske plan fortsat langt mere roligt ud nu, end tilfældet var i efteråret sidste år, hvorfor der ikke er grund til at forvente samme negative impuls på boligmarkedet som dengang«, siger Steen Bocian.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau