De dyreste værelser, der udlejes i København, har efterhånden nået et prisniveau, der traditionelt er forbeholdt 2-værelses lejligheder med egen indgang, køkken og bad.

Eksempelvis kan du på boligportal.dk lige nu finde et 20-kvadratmeters værelse i en stuelejlighed i Istedgade på Vesterbro, hvor den månedlige husleje er 7.000 kroner.

Værelset er ifølge annoncen »ideelt for singlepige eller -fyr, der gerne vil have hele Vesterbro-oplevelsen«.

Til den samme pris kan du få et 10 kvadratmeter stort værelse på Islands Brygge.

LÆS OGSÅFejl i BBR-beregninger kan blive en bombe under husejerne

Men så følger der også balkon og udsigt til havneløbet med i prisen.

De ovenstående eksempler er ekstreme. Men de illustrerer ifølge direktør Henrik Løvig fra boligportal.dk, der er en af Danmarks største markedspladser for udlejning af værelser og lejligheder, det enorme pres på lejeboligmarkedet, der er i hovedstaden.

»Har du ikke gode venner eller et netværk, der kan hjælpe dig til en billig lejlighed eller værelse, så kommer du til at betale«, siger han.

Dyre kvadratmeter
Det underbygges af en undersøgelse, foretaget for Politiken, af udviklingen i priserne på lejligheder og værelser.

Undersøgelsen er baseret på 64.259 godkendte annoncer på boligportal.dk. De viser, at den gennemsnitlige pris for et 15-kvadratmeters værelse i centrum af København nu er oppe på 3.756 kroner.

LÆS OGSÅ Tydelig fremgang: Ejerlejligheder sælges hurtigere og dyrere

Lidt billigere slipper du på brokvartererne, hvor prisen for et værelse af samme størrelse er cirka 3.500 kroner.

Målt i pris per kvadratmeter svarer det til, at du betaler mellem 16.000 og 17.500 kroner om måneden for en 70 kvadratmeter stor lejlighed.

»Vores tal dækker selvfølgelig ikke hele markedet. Men de viser tydeligt, at prisen for at leje et værelse i de senere år er steget væsentligt mere end prisen for at leje en lejlighed. Det er et udtryk for, at efterspørgslen efter den her boligform er steget mere end udbuddet«, siger direktør Henrik Løvig fra boligportal.dk.

Bunden af boligmarkedet
Med til historien hører, at der i opgørelse af prisen på et værelse ikke tages højde for de kvadratmeter, der ofte går til fælles køkken, bad og trappeopgang.

Det ændrer dog ikke på, »at det er dyrt at være på bunden af boligmarkedet«, som Helene Toxværd, formand for Lejernes LO, udtrykker det.

»Markedet for værelsesudlejning er mildt sagt uigennemskueligt. De personer, som benytter sig af denne boligform, er ofte på hælene. De skal bare have tag over hovedet og har ikke tid eller overskud til at undersøge, om de betaler for meget«, siger hun.

Helene Toxværd understreger, at i modsætning til, hvad mange tror, er værelsesudlejning langtfra en boligform, der hører fortiden til.

Kældermennesket
Tal fra Københavns Kommune viser, at kommunens antal af boliger uden eget køkken og bad i flere år har ligget stabilt omkring de 12.000.

Sandsynligvis findes der dog også en del værelser, der ikke indgår i Københavns Kommunes statistik.

Ifølge Helene Toxværd har der, siden krisen satte ind, nemlig været en tendens til, at flere boligejere har lejet et værelse ud for at kunne klare terminen.

LÆS OGSÅ Her er de dyreste og billigste kvadratmeter i København

»Problemet er, at udlejerne nogle gange glemmer rimeligheden, hvad angår både pris og stand«, siger hun og tilføjer:

»Når der er mangel på boliger, og det er der, så kan du leje rigtig meget ud. Også noget, der slet ikke er godkendt eller burde fungere som bolig for mennesker. En kælder, der lugter af kælder, skal du ikke bo i«.

De meget høje priser for at leje et værelse kan dog også hænge sammen med, at det langtfra er let at finde ud af, hvad en rimelig og lovlig leje er.

Huslejenævnet
Ingen steder står der, præcis hvad et værelse må koste. Udlejer må i stedet prøve at indrette sig efter lejelovens regler om det lejedes værdi. Det vil sige den leje, der betales for et værelse med samme beliggenhed, art og størrelse.

Desuden skal den månedlige leje for værelset være rimelig i forhold til værdien af det resterende hus eller lejlighed.

»Hvad der er tilladt beror på en meget konkret vurdering. Men det er vigtigt at slå fast, at det ikke er lejer, der skal betale udlejers pensionsopsparing«, siger Helene Toxværd.

Hun henviser til, at indtægterne fra værelsesudlejning ofte går til at betale afdrag på boliggæld.

LÆS OGSÅ New York Times skriver pudsig artikel om boligkøb i Danmark

Tilsyneladende er det også ved at gå op for flere og flere, at de betaler for meget. I hvert fald bliver et stigende antal værelseslejemål indbragt for huslejenævnet, fortæller Helene Toxværd.

Her vil lejen typisk blive sat til mellem 1.500 og 1.900 kroner pr. kvadratmeter om året afhængig af, hvilke faciliteter der er adgang til fra værelset.

En leje på 1.900 kroner om året vil betyde, at den månedlige leje for et værelse på 15 kvadratmeter vil være 2.375 kroner. Det er næsten 40 procent mindre end de 3.756 kroner, som er den gennemsnitlige pris i centrum af København lige nu.

Studerende er ikke kræsne
I Danske Studerendes Fællesråd kender de kun alt for godt til problemet med de dyre værelser, fortæller formand Torben Holm.

»Langt de fleste værelser koster fra 3.000 til 4.000 kroner. Når huslejen er betalt, er der ikke mange penge tilbage til mad og fornøjelser ud af en SU på cirka 4.700 kroner efter skat«, siger han.

Alligevel er der rift om værelserne, da de for mange er den eneste mulighed.

»Studerende på boligmarkedet er ikke kræsne. Når vi får tilbudt et værelse til 4.000 kroner, siger vi ikke nej«, siger Torben Holm.

Han mener, at den eneste løsning på problemet er, at der investeres massivt i byggeriet af billige studieboliger i de større universitetsbyer.