Efterårsbladene er i fuld gang.

I den næste måned og længere endnu falder og daler og hvirvler og blæser milliarder af blade ned på den danske jord, på danske veje og fortove og i danske haver.

Hvorpå der bruges mange tusinde offentlige og private arbejdstimer på at fjerne dem. De fleste af dem er overflødige, for mange af bladene forsvinder af sig selv eller blæser steder hen, hvor de ikke generer nogen.

LÆS OGSÅSådan gør du græsplænen klar

Mine blade (og jeg har mange af dem) generer stort set ingen steder. Dog har jeg et blødt punkt, når det gælder den grønne gårdsplads mellem bygningerne. Det 300 m{+2} grønne græstæppe, som jeg forkæler hele sommeren med gødning og hyppig klipning og vand, hvis det er for tørt. Den eneste del af min have, som er rigtig, gammeldags pæn!

Den skæmmes allerede nu af visne blade fra den store ahorn. De falder ned over en lang periode, men ingen får mig til at begynde med løvriven allerede midt i oktober.

Regnormeføde
Derimod klipper jeg stadig græsset mindst en gang om ugen, for det bliver jo ved med at gro. Ved samme lejlighed kværnes bladene i småstykker, og nu kommer vi til det rigtig smarte: I løbet af nogle dage er alle de klippede blade forsvundet helt af sig selv.

Regnormene, der lever i stort tal nede under græsset, kommer op hver nat og mæsker sig i de små stumper visne blade, der har en tilpas størrelse til, at ormene kan trække dem ned i jorden. De store, hele blade kan de ikke få ned, så de bliver liggende.

LÆS OGSÅFå en perfekt grøn græsplæne

Og det var bare det, jeg ville fortælle denne lørdag i oktober. Klip bladene, og lad regnormene fjerne dem. Det koster lidt benzin, men resten må siges at være miljømæssigt forsvarligt.

PS: En forudsætning for denne metode er, at plæneklipperen er forsynet med såkaldt bioklip, der ikke smider græs og blade til siden, men efterlader det på stedet.

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.