Sidste lørdag handlede det atter om bål, de forbudte bål. Jeg gik grundigt til bekendelse og lovede at tænke mig godt om fremover. Det har fået en del læsere til at reagere.

J. Larsen har en ikke uventet kommentar, der dog handler mere om dårligt naboskab end om regler for afbrænding. Jesper Brøding har læst teksten så grundigt, at jeg selv slipper for at gøre mere ved sagen (vi tror fuldt og fast på, at der er medarbejdere ved Miljøstyrelsen, der læser Tjek).

Og Nis Boesdal ... ja, han siger jo bare det, som en meget stor del af danskerne mener. Tak til alle.

Søren Ryge Petersen

J. Larsen skriver:

Hvis du har en 'lille' sommerhusgrund på 'bare' 2.500 m² med masser af træer, og naboen en dejlig dag diverterer med et haveafbrændingsbål, og vinden sender røgen ind i hovedet af dig, tror du så ikke, at frygten for, at ilden breder sig og futter dit sommerhus af sammen med de gamle grantræer, får dig til at ønske restriktioner mod afbrænding af haveaffald? Eller en kvælende røg, som bølger ind over dit sommerhus, får dig til at bande naboen et andet sted hen.

Det er vist en meget lille procentdel af Danmarks befolkning, der, som dig, har flere hundrede meter til nærmeste nabo. Og det er ikke så få, der 'glemmer' et almindeligt hensyn til naboerne.

I øvrigt er jeg en mangeårig trofast læser/seer af dine iøvrigt interessante artikler og TVudsendelser. Også når du lufter dine anarkistiske ideer. Men du kommer nok til at acceptere din hovedpine, hvis du ønsker at føre nogle af disse idéer ud i livet.

Jesper Brøting skriver:

Vi er selv tilhængere af Det Gode Bål –- som taler til vores basale instinkter fra tiden som hulemand og -kvinde.

'En lovbryders bekendelse', vakte derfor stor bestyrtelse i familien. Som advokat følte jeg mig kaldet til at nærlæse 'affaldsbekendtgørelsen' – og lad os repetere fra latinbogen – den blå Mikkelsen: distinguendum est (man må skelne ...).

Reglerne kan man selv google som 'affaldsbekendtgørelsen', og det vil føre til Retsinformation og bekendtgørelse nr. 1415 af 12/12 2011. Den omfatter kun affald (ikke ganske overraskende, men også helt afgørende). Haveaffald er utvivlsomt omfattet af disse regler og skal afbrændes på forbrændingsanlæg:

Se i §2: »Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med«. Og så § 46: »Forbrænding af forbrændingsegnet affald er kun tilladt på dertil godkendte anlæg«. Der er et alenlangt bilag 2 om alle mulige slags affald, og her står der: »Det forhold, at et stof eller en genstand er opført på listen, betyder ikke, at stoffet eller genstanden er affald under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når definitionen af affald i § 2 er opfyldt«. I pkt. 20.02 er omtalt »Have- og parkaffald« og »Bionedbrydeligt affald«.

I § 47 er der nogle meget begrænsede undtagelser, som korrekt er gengivet i artiklen 7. januar.

Men, men, men: Definitionen i § 2 betyder modsætningsvist, at et lille bål af ikkeaffald ikke er omfattet af reglerne, fordi det ikke er noget, vi »skiller os af med«. Vi kan derfor fortsat med god samvittighed tænde bål af rent brænde.

Så langt, så godt. Men bekendtgørelsen indeholder en højst forvirrende bestemmelse, som kun kan skyldes en lapsus: I § 47, stk. 2 om undtagelserne (f.eks. afbrænding af haveaffald om vinteren(sic)) står der i nr. 2, at kommunalbestyrelsen kan indføre bestemmelser om, at borgere og grundejere »må afbrænde rent og tørt træ på særligt indrettede bålpladser«.

Dette er nonsens, al den stund at bekendtgørelsen kun omhandler affald og derfor ikke indeholder et forbud mod at afbrænde noget, der utvivlsomt ikke kan betegnes som affald: rent og tørt brænde. Når noget ikke er forbudt, kan der ikke gives tilladelse – det er bare det rene vås.

En venlig, indflydelsesrig person – som kunne hedde Søren Ryge – burde gøre Miljøstyrelsen opmærksom på absurditeten.

Alternativt kan vi alle sammen bare med god samvittighed tænde vores små havebål af ikke-affald – for så at møde ordensmagten med overlegen mine og et print fra Retsinformation, når de med blå blink, savlende hunde og trukne maskinpistoler (og med TV 2's helikopter svævende over gerningsstedet) befalede os at slukke et lille bål i haven.

Absurditeten udstilles også af det faktum, at Skov- og Naturstyrelsen reklamerer med, at vi skal tilbage til skovene, bo i telt og tænde bål. Kæmp videre, kære Søren – vi følger dig i tykt og tyndt.

Nis Boesdal skriver:

Tak for "lovbryderens bekendelse" lørdag den 7. januar. Jeg bor selv på landet, i udkanten af en landsby i Østjylland – skov mod vest, marker mod nord og fåremark mod syd. I bunden af haven lavede jeg for mange år siden en lille bålplads. Lidt for lille til store mængder haveaffald, men fin til seks børnebørn, der samler kviste, smågrene, visne græsser og tørre blade. Vi laver bål, stort set hver gang de kommer. Uanset årstiden. Mens grenene brænder, sidder vi på træstubbe og snakker lidt om, hvor vinden kommer fra – og hvorfor det våde ikke kan brænde. Og om livet i al almindelighed.

På et eller andet tidspunkt melder sulten sig, og så henter jeg pølser, brød, små pizzaer eller pandekagedej. Vi snakker videre, mens vi spiser. Om strå, grene, græs, bænkebidere, frøer og småfugle. Hvis vinden ændrer retning, flytter vi os lidt og holder øje med, om der skulle være skyer og måske regn på vej.

For nogle år siden blev min kones søster syg af kræft og døde. Hun besøgte os kort forinden i rullestol og ville gerne med ned til vores bål. Alle børnebørnene var der. Vi tændte op, rykkede tæt på varmen og fik en ret god snak om noget af det, man ikke snakker om i en stue, hvor der er radio og fjernsyn og aviser og sky til leverpostejen.

Efter begravelsen gik jeg en tur på kirkegården med det ældste barnebarn. »Det er mærkeligt at tænke på«, sagde hun på et tidspunkt, »måske er det mig, der har lavet Hannes sidste hotdogs«. Jeg kiggede på hende. »Så var det godt, du gjorde dig umage, ikke?«. Hun nikkede: »Hun fik både ketchup og remoulade og et af de brød, der ikke var brændt helt sort i bålet«.

Jeg har siden set, at jeg ikke må lave bål med mine børnebørn i haven fra 1. marts til 1. december. Jeg forsikrer både dig og Favrskov Kommune om, at det giver jeg fanden i. Om så alle embedsfolk i regionen stiller op på en lang række med hver sin bøde, laver jeg små bål med mine børnebørn, fordi man snakker så godt ved et bål. Jeg bliver ved, til bøderne sender mig på fattiggården. Og vel ankommet dertil vil jeg sandsynligvis samle nogle småkviste og ringe efter familien.

FACEBOOKBliv ven med Politiken