Spørgsmål:

Jeg arbejder på at få etableret en frugtlund – en abildgård – i min have. Jeg har styr på beskæringen af blomme, kirsebær, æble og pære, men jeg er i tvivl om beskæringen af mit portugisiske kvædetræ og især mit sødmandeltræ.

Da haven ikke er så stor – i hvert fald ikke set i forhold til mængden af ønskede høstmuligheder – vil jeg gerne have, at træerne ikke bliver for høje.

Pærekvæden gør mig usikker, fordi det simpelthen er så smuk i sin form, og jeg er bange for at ødelægge formen, hvis jeg beskærer toppen, men jeg ville gerne holde det på en maksimal højde på 3,5 meter. Hvordan gør jeg det?

Mandeltræet er rigtig svært. Jeg plantede det i 2010 og har endnu ikke turdet røre det. Og nu er det måske næsten 3 meter højt, meget ranglet foroven og smider de nederste sidegrene af sig selv. Hvordan får jeg træet til forgrene sig?

LÆS ARTIKEL Ryges brevkasse: Hvilken blomst er dette

Svar:

Det var et af de store spørgsmål på linje med plæneklipning og muldvarpefangst. Jeg går ud fra, at du for længst har købt Gyldendals bog, Beskæring, der kom i en ny udgave i 2011 – ellers få det gjort. Jeg har naturligvis en vis erfaring inden for området – det får man efter 40 år med store haver, herunder masser af frugttræer.

Jeg har dog aldrig haft kvæder eller mandler, der ikke passer til det jyske fastlandsklima, og derfor spurgte jeg for en sikkerheds skyld Jørgen Vittrup, der ved alt om frugttræer. Han svarede bramfrit, at alt kan klippes ned til den højde, man ønsker. Man går benhårdt til værks – klipper ned til cirka en halv meter under den ’færdige’ højde. Så reagerer alle træer med at sende nye skud ud på kryds og tværs, og så begynder pillearbejdet med at forme træet så pænt som muligt.

For det hører jo med: Når man først er begyndt at skære træerne tilbage i højden, skal man fortsætte til evig tid. De vil jo for pokker være så store som muligt!

Men du bestemmer. Begynd med hovedstammen, der rager længst op. Det ser altid dumt ud i de første år, men tiden læger alle sår.

Du skriver smukt om en frugtlund eller en abildgård. Det er fine navne. Da vi flyttede hertil for 27 år siden, var jeg sikker på, at jeg ville have en abildgård og plantede 120 forskellige æbletræer nederst i haven.

Hvis der også havde været pærer, blommer og alt det andet, ville jeg have kaldt det frugthaven.

Ingen af delene blev til noget, fordi min jord er for våd. Nu har jeg en birkelund i stedet.

Held og lykke.

FACEBOOKBliv ven med Politiken