Annonce
Annonce
Brevkasse 22. apr. 2012 KL. 14.00

Ryge: Skyd vildsvin med en riffel eller giv dem stød

Hvordan får man bugt med de vilde vildsvin, der graver den pæne plæne op?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brevkasse

Spørg om det derude

Politiken, Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: 'Haven'

lordagsliv@pol.dk

Spørgsmål:

Vi har en ødegård i Sverige, 30 kilometer inde i landet fra Varberg. Vores store have, som vi prøver at holde som flot kontrast til den omgivende vilde natur, har på det seneste været præget af, at græsset bliver flået op af et dyr, tydeligvis et, der river græsset af for at lede efter orme og insekter under det.

Jeg formoder, det er et vildsvin, selv om en grævling vel også kunne finde på det samme. Men omfanget og voldsomheden tyder på et vildsvin.

Har du nogle råd til, hvordan man kan undgå det?

LÆS ARTIKEL Ryges brevkasse: Brug en muldvarp som lokkemad

Svar:

Selvfølgelig er det vildsvin. De findes i stort tal i Sverige, vildtlevende, og de er berygtede for deres evne til at rode i jorden. Heldigvis står de ikke på listen over mine personlige ’fjender’, for de lever ikke vildt i Danmark. Derfor ringede jeg til min gode nabo Poul, der har skudt vildsvin i Sverige og andre steder mange gange, og han svarede lakonisk ’30.06’! Det er betegnelsen for en riffelpatron kaliber 30, som første gang blev produceret i 1906 i Amerika.

Hvis ikke det er en mulighed for jer, sagde han strøm. Elektrisk hegn rundt om hele området, to tråde, 50 cm og cirka 80 cm. Det har vildsvin dyb respekt for, og når de har fået stød én gang, kommer de ikke igen. I behøver altså ikke at have tændt for strømmen hele tiden.

Det er en nem og forholdsvis billig løsning. Men husk nu, at det ikke er strøm fra nettet, men fra et apparat, der købes til formålet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken