Vittrup er en god, gammel ven med stor viden om have- og planteriget, især frugttræer.

Derfor kigger han også en ekstra gang, når en tulipan optræder som på billedet. Enhver kan se, at der er tale om den gode gamle 'Apeldoorn', som er en af de få sunde tulipansorter, der findes. Den findes i en rød og en gul udgave, men her er det altså gået helt galt, og jeg bad naturligvis straks den kloge Jørgen Vittrup om en forklaring. Den kommer her:

»En mutation er en arvelig celleforandring i en plante. Det sker tit helt tilfældigt blot i en enkelt knop, der udvikler andre blomster, blade eller frugter end normalt for planter.

LÆS ARTIKEL Ryges brevkasse: Sådan klarer dine georginer vinteren

Et par eksempler: Æblet ingridmarie var oprindelig grønt med en rød solside. Men en dag midt i 1950'erne opdagede frugtavler Schneider i sin plantage, at en enkelt gren gav helt røde æbler. Han havde sans for at tage podekviste fra den gren og pode dem til flere nye træer. Æblerne på de nye træer blev alle næsten helt røde, og han opkaldte den nye sort efter sin datter 'Karen Schneider'. Den blev hurtigt meget udbredt og har nu erstattet alle de almindelige ingridmarier. Da alle andre egenskaber var nøjagtig de samme som den gamle ingridmarie, mente fagfolk, at den, for at undgå en forvirring, skulle hedde rød ingridmarie, som er det eneste navn, der bruges nu.

LÆS ARTIKEL Søren Ryge: Stauder kan blomstre i flere måneder

Mange røde typer af æbler er opstået på den måde (rød gråsten, rød ingridmarie. Rød jamesgrieve og mange flere). Men der kendes også mange eksempler på pletvise mutationer. Et æble kan have en bred rød stribe på et grønt-gult æble. Blade på andre planter kan have nogle afsnit i en anden farve. Det samme på blomster som tulipaner, roser og andre. Det er ret almindeligt.

Mange planter med brogede, gul-grønne blade er mutationer fra normalt grønne. På dem ser man tit, at der pludselig kommer en gren, der er helt grøn. De er muteret tilbage til den oprindelige sort. Mange nye arter og sorter er i tidens løb opstået ved tilfældige, såkaldt spontane mutationer. Nogen egentlig årsag til, at en enkelt knop opfører sig tosset, kendes ikke. Men mange mutationer frembringes ved bestråling og kemisk behandling i søgning efter nye sorter. Det kaldes provokerede mutationer«, slutter Jørgen Vittrup.

FACEBOOKBliv ven med Politiken