Annonce
Annonce
Brevkasse 12. maj. 2012 KL. 15.00

Ryge: Jeg spiser kun champignon fra SuperBest

Søren Ryge er ikke den store svampekender, indrømmer han. Det er en læser derimod.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Advarsel fra læseren Rudolf Mayer, Hillerød:
Selv om en svamp er spiselig, kan den godt være giftig.Champignoner, der vokser i naturen, tiltrækker tungmetaller. Man skal dog spise flere kilo af svampen daglig, før man bliver dårlig, respektive syg.

En af mine svampevenner, som er kyndige inden for svampeflora, var ude at gå en tur med hunden i efteråret og fandt pragtfulde flotte hvide markchampignon (Agaricus campestris). Og nej, det var ikke karbol-champignon eller hvid fluesvamp!

LÆS ARTIKELSøren Ryge må søge eksperthjælp

Hun plukkede dem, de var friske og uden orm. Hun tilberedte dem på panden og spiste dem med stor fornøjelse. Senere blev hun meget dårlig, fik diarré, opkastning og mavekrampe hele natten igennem. Hun overvejede at ringe efter en ambulance og troede en overgang, at hun skulle dø.

Et par dage senere besøgte hun stedet, hvor hun havde fundet svampene. Det var en golfklub.

LÆS ARTIKEL Ryge beklager efter drabelig misforståelse

Gartneren, hun talte med, var ved at sprede en jernforbindelse (pulver) ud på arealerne fra en traktor. Han nægtede først, at man brugte giftstoffer, men indrømmede det, da hun kunne fortælle, at hun havde set hans kollega iført ’rumdragt’ gå med flasker på ryggen og sprøjte på golfbanen. Han hævdede, at de havde en engangstilladelse, da det rigtignok var forbudt. Han sagde endvidere, at svampene ville dø, hvis de blev sprøjtet med gift, men her var der tale om, at svampene voksede op gennem forurenet jord.

Der fandtes ingen bier, sommerfugle, bellis, mælkebøtter eller andet kryb eller ukrudt – kun flot grønt græs.

Og moralen af denne historie: Vær ikke kun opmærksom på, hvilke svampe du plukker, men også, hvor du plukker dem.

LÆS ARTIKEL Ryge efterlyser råd om, hvordan man bedst skræmmer katte væk


Svar:
Her er for en gangs skyld et indlæg, som jeg viderebringer med ubetinget tryghed. Det sker alt for ofte, at jeg bevæger mig ind på områder, som jeg ved for lidt om, og enten svarer jeg derfor selv forkert, eller også finder jeg eksperter, der også svarer forkert. Dette indlæg står helt for sig selv på indsenderens regning og risiko, selv om det lyder veldokumenteret.

LÆS ARTIKEL Søren Ryge bliver »træt langt ind i sjælen« af endeløse advarsler

Svampe er ikke mit bord. Jeg spiser kun champignon fra SuperBest. Det hænger nok sammen med, at mine forældre – da jeg var under 10 år gammel – engang blev inviteret over til naboen for at spise svampe, som han selv havde plukket i mark og eng. Han var pensioneret skolelærer og temmelig sær, og jeg var overbevist om, at mine forældre ville dø. De kom hjem i god behold og snakkede begejstret om aftenen, men det har alligevel sat sig dybe spor i min sjæl.

Jeg spiser kun svampe, der har været pakket ind i plastik og papir, og noget tyder altså på, at det er en udmærket strategi. Tak for det.


FACEBOOKBliv ven med Politiken