Annonce
Annonce
Brevkasse 28. jun. 2012 KL. 14.16

Ryges brevkasse: Søm hamret i træer skader ikke

Ryge vil gerne aflive en myte, om at et træ skulle tage skade af søm i det.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brevkasse om have, natur og dyr

Søren Ryge Petersen har skrevet om have og livet derude i Politiken siden 1984. Han har også lavet blandt andet haveprogrammer for DR siden 1978. Han er forfatter til adskillige bøger om haver, natur og dyr.

Spørg om det derude:
Politiken, Lørdagsliv
Rådhuspladsen 37,
1785 København V.
Mærket: 'Haven'

soren.ryge.@pol.dk

Spørgsmål:

Tager træer skade af at få hamret et søm i sig? Naturligvis, vil skovejere sige, da de risikerer at splitte save og klinger, hvis der er søm i tømmeret. En søgning på internettet bringer forvirringen op på et højere niveau, forstået på den måde, at det nærmest står 50/50 mellem: 'Det dør træet af' og 'Træet indkapsler sømmet og lever videre i bedste velgående'.

LÆS ARTIKEL Ryge til 'græsklipper-hæren': Tag den med ro!

Min egen erfaring med hulebyggeri, fuglekasser, gynger osv. fortæller mig, at et stort træ og søm ikke betyder noget som helst. Eksempelvis vokser der jo masser af træer i de områder i Sverige, hvor jorden er fuld af malm, og jorden derfor er okker.

Svar:

Jeg vil meget gerne vil være med til at aflive den gamle myte om, at man ikke må banke søm i træer. Jeg har selv gjort det utallige gange og har aldrig observeret, at et træ har reageret med andet end et lille suk.

Det er skovejere, skovarbejdere, savværker og alle andre, der skal save i træ, der har haft held med at udbrede denne myte, og det er indlysende, at en savklinge eller en motorsavskæde ikke har godt af at møde et søm. Det kan endda være farligt for brugeren, hvis kæden springer, eller der ryger stumper af klingen.

Men træet er ligeglad. Et søm danner ikke råd og lignende. Hvad det angår, er enhver form for beskæring meget værre.

For en ordens skyld: Vi snakker om ganske almindelige søm af jern eller stål. Kobbersøm er noget helt andet. De kan danne noget giftigt stads, som træer ikke bryder sig om, og derfor har kobbersøm ligeledes en mytisk funktion, hvis man ønsker at slå et træ ihjel. Sådan helt diskret, uden at nogen opdager det. Meget smartere end Roundup.

LÆS ARTIKEL Ryge: Stop klipperiet og få dit frugttræ til at vokse