Spørgsmål fra læseren Katalin Tersztyanszky:
Vi har en græsplæne, som vi altid har været vældig glade for. I det tidlige forår blomstrer den med et væld af engkarse, som afløses af ærenpris, som afløses af bellis – og så er den altid dejlig blød og grøn af mos. Da vi kom hjem fra sommerferie for en måned siden, lignede den godt nok pletvis en kokosmåtte, hvilket undrede os noget, for sommeren har da vist ikke været så tør, at det gør noget?

LÆS ARTIKELRyges brevkasse: Hvem laver huller i plænen?

Forleden morgen mødte os dette triste syn: Nogen eller noget har været i gang med at hive store totter op med rødder og det hele. Efter at have studeret fænomenet nærmere kan jeg se, at der er masser af fede larver under græsset på de angrebne steder. Fuglene forsøger at få fat i dem. Hvad gør haveejeren nu? Skal vi rive det løse græs væk? Larverne graver sig straks længere ned, når de bliver afdækket.


Svar:
Den er nem og sikker. Gåsebillelarver. Gåsebillerne sværmer i juni måned og lægger deres æg på steder med kort græs, helst sandet jord. Æggene bliver til larver, der lever af græsrødder. Netop nu er de blevet så store, at de æder mange græsrødder – nogle steder så mange, at græsset går ud.

LÆS ARTIKELSøren Ryge: Brug spaden mod værdige fjender i haven

Fuglene finder naturligvis ud af, at der er lækre, fede larver lige under græsset, og så kører den. Især skader, alliker, råger og krager gennempløjer store arealer, og det skal man ikke være ked af, for de får jo spist larverne, så der forhåbentlig ikke kommer så mange gåsebiller næste år.

LÆS ARTIKELRyges brevkasse: Hvad gør jeg ved larverne i plænen?

Bekæmpelse er næsten umulig. Der findes et middel med nematoder (snyltere), som skal vandes ud, og som angiveligt kan slå larverne ihjel. Det er dyrt, og virkningen er tvivlsom.

Hvis det hele ender med, at man vil lave ny græsplæne, vil det være en god idé at blande godt med lerjord i det øverste lag. Det bryder gåsebillerne sig nemlig ikke om.