En hønemor er en mor, der passer ualmindelig godt på sine (små) børn. Det anvendes – en anelse nedsættende – om menneskemødre, men dette handler om den ægte vare og vil godtgøre, at betegnelsen er yderst velvalgt. En høne med kyllinger er et fascinerende studie i omsorg og opdragelse.

LÆS OGSÅRyges brevkasse: Hønselort er guld

Jeg har rig lejlighed til at betragte fænomenet, fordi jeg konstant har fritgående hønemødre med kyllinger. I år har været ualmindelig givtigt med 8-10 forskellige flokke, der begyndte allerede i maj og er fortsat indtil for tre uger siden. Når jeg går rundt derude, møder jeg hønemødre hele tiden, dog aldrig samme sted, fordi de fordeler sig strategisk rundt om i haven. Det er en dårlig idé, at hele børnehaven er samlet på ét sted, hvis ræven (bombemanden) skulle slå til.

Kyllinger er egoistiske
I modsætning til de fleste fugleunger kan kyllinger selv løbe rundt, så snart de er kommet ud af æggene, og de pipper uafbrudt, så hun ved, hvor de er. Det er nødvendigt, fordi de ikke fodres af moderen, men selv skal finde føden. Det lærer de lynhurtigt af hende.

Hun er konstant på udkig efter føde, og når hun finder noget, kalder hun med et helt bestemt kald, der kun bruges til dette. Så kommer kyllingerne løbende og spiser frøet eller insektet eller ormen eller larven eller en stump franskbrød.

LÆS OGSÅRyge: Skrigende solsort lider måske af ukontrolleret omsorgsadfærd

Moderen hjælper endda – hun tager larven mv. i næbbet, mens hun kalder, og når kyllingerne er klar, smider hun det. Kyllingerne er super egoistiske. Hvis der er tale om f.eks. en stump brød, snupper den første kylling det og løber sin vej med det. Den vil ha’ det hele, selv om det sjældent lykkes, for de andre følger jo efter. De kan nå at stjæle sådan en klump fra hinanden adskillige gange, inden det er spist. Altid morsomt at kigge på.

Hønemor er en varmepude
En høne med kyllinger i fri dressur bruger mange timer om dagen på dette, men så længe kyllingerne er små, bevæger hun sig ikke ret langt væk fra sin base, som er det sted, de overnatter. Når det begynder at mørkne, trækker hun ind med sin flok, altid til det samme hjørne af stalden eller laden eller hønsehuset og meget ofte til det sted, hvor hun oprindelig har ligget i tre uger for at ruge på æggene.

Men der skal også hviles i løbet af dagen, og det hænger nøje sammen med, at små kyllinger er meget varmekrævende. Selv midt på sommeren i varmt vejr falder deres temperatur hurtigt, hvorpå de skal varmes, hvilket sker under moderen.

LÆS OGSÅSøren Ryge: Så smukt redder en skrukhøne og 11 kyllinger deres liv

Når den første kylling gør tegn til at ville ind under moderen, lægger hun sig, hvorpå resten af flokken følger trop. Så ligger hun i 10-15-20 minutter og varmer dem, indtil der startes forfra med at søge føde. Når det er koldt som nu, er der kort tid mellem varmepauserne. Hvis der kommer en pludselig regnbyge, sker det samme. Kyllingerne styrter ind under hende, og hun bliver liggende – selv under skybrud – og agerer varmepude og paraply på én gang.

LÆS OGSÅRyge: Alle høns æder flamingo med stor fornøjelse

Det er og bliver en kilde til forundring, at 10-12 kyllinger kan være under hønen – også når de er vokset til.På et tidspunkt bliver de dog så store, at der ikke er plads til alle, og så bliver det morsomt at kigge på, for så møver de ind fra den ene side og bliver skubbet ud på den anden. Det svarer fuldstændig til, at menneskebørn slås om en dyne, selv om den slags formodentlig sjældent sker i et velfærdssamfund.

Flokken holder sammen når de er store
Når kyllingerne er blevet 2-3 måneder gamle, har de fuld fjerdragt og kan i princippet klare sig selv – både med at finde føde og holde varmen. Flokken bliver dog ved med at holde sammen og blander sig ikke med andre.

Om natten sidder de ikke under moderen, men på række ved siden af hinanden. Tæt sammen, fordi det luner og giver tryghed. Alt dette og meget mere kan man med sikkerhed opleve, hvis man under sig selv og sine børn at have en flok fritgående høns i sin have.

LÆS OGSÅSøren Ryges hektiske påske: Drama i hønsehuset

Når en høne vil ruge, får hun lov – det kræver dog, at der er en hane i flokken, ellers må man ud og finde befrugtede æg – , og så går resten af sig selv.

Desuden er det en beskeden modvægt til den kendsgerning, at de mange millioner slagtekyllinger og æglæggende høns, der hvert år opdrættes i Danmark, aldrig får lov til at opleve en hønemor. De er sikkert ligeglade, men det er da synd for dem alligevel.