Søren Ryge Petersen

Søren Ryge Petersen hjemme på sit landsted på Djursland.

Søren Ryge Petersen har skrevet om have og livet derude i Politiken siden 1984.

Send dine spørgsmål til ham på soren.ryge@pol.dk.

Det har været ualmindelig hyggeligt at få læsernes svar på sidste lørdags gåde: at hvad er det, der har lavet de fine huller i et bøgeblad. En halv snes har svaret med næsten enslydende forklaringer. De er dog udformet i et så forskelligt sprog, at vi viderebringer fire af dem.

Den første kommer helt fra Chicago i USA (ja tænk, der læser de også Lørdagsliv). Cathrine Lynnerup har formodentlig ikke ret i sit bud, men skal med alligevel, fordi hun bor så langt væk og må trænge til lidt opmuntring fra Danmark.

Cathrine Louise Lynnerup, Chicago:
Efter min bedste overbevisning er det et menneske, der har haft bladet i hænderne.

Min farmor, Erna Hoffmann, lærte mig, hvordan man gør. Hvis man har en smule negl, nipper man hul på bladet og kører indefra og ud. Man stopper og nipper så endelig den løse bladmængde af. Det handler om, at hullerne skaber et pænt mønster og så har hænderne noget at tage sig til på den daglige gåtur. Jeg gør det fortsat selv, når jeg ser et bøgeblad på en gåtur.

LÆS OGSÅ Ryges brevkasse: Skru op for P4 og jag måren væk fra loftet

Jørgen O. Rasmussen. Kgs. Lyngby:
Jeg mener, svaret er ligetil, hvis man f.eks. sammenligner med H.C. Andersens papirklip: Ved papirklip folder man jo først papiret og klipper så fra kanten. Derefter foldes papirstykket ud og det herligste mønster åbenbares.

På samme måde med bøgebladet. Det er blevet bearbejdet lige før løvspring, hvor bladet endnu har stået med grøn spids, delvis dækket af bladknopdækblade. Insektangrebet er sket lige i kanten af dækbladene. Bladet er da rullet sammen efter samme princip som ved papirklip. Når bladet er fuldt udsprunget, fremkommer det viste hulmønster.

Såre enkelt! Så den med dækaftryk af mountanbike er meget søgt. Naturen er nu tit mere enkel end som så.

LÆS OGSÅSøren Ryge: At lade mus fryse ihjel, mens de sover, er det smukke og etisk korrekte

Eva Rosenqvist, Lektor, PH.D.:
Bøgeblad er et eksempel på naturens version af papirklip. Før bladet er udvokset, er det både meget mindre, dvs. har ikke alle de celler, som det har som udvokset blad, og er pænt foldet sammen i knoppen. På det tidspunkt har nogen/noget taget sig en bid af knoppen.

Bidet behøver kun at fjerne et begrænset antal celler for hvert hul – når bladet vokser, er det så forprogrammeret, at de manglende celler kommer at efterlade et hul, som har den rigtige størrelse, for at give det endelige blad den korrekte størrelse – hullerne vokser ligesom resten af bladet. Og hokuspokus, har du et pænt papirklip!

LÆS OGSÅ Søren Ryges søndags-beretning om sneens smukke sider

Doris Vinter, Sengeløse:
Som enhver ved, ligger bøgeblade sirligt foldede i fine plisseer, inden de springer ud. Må en gammel håndarbejdslærer belære dig om, hvad folder kan gøre, inden man klipper gækkebreve eller laver batik?

Umiddelbart inden bladets udspring er et insekt kommet forbi, – og haps, har taget en lille bid, men bemærk, har ladet bladribberne uskadte, hvorfor bladet har kunnet folde sig ud, som intet var hændt.

Søren Ryge Petersen: Som nævnt var der mange andre svar, som alle mener det samme: at et insekt eller en larve har gnavet af et bøgeblad, inden det var sprunget ud.

Politikens Lørdagsliv mener jer derfor berettiget til at have løst endnu en af tilværelsens små, men betydningsfulde gåder. Tak for hjælpen.