Det er nok den mest forhadte ukrudtsplante af alle i danske haver, selv om den egentlig er fantastisk.

Den er jo et eminent bunddække med tætte grønne blade hele sommeren og dertil smukke hvide blomster.

Men den er invasiv ud over alle grænser. Når den har indfundet sig, så breder den sig usvigelig sikkert og kan i løbet af få år erobre store arealer. Dens rødder finder vej alle steder, ind under hække og buske, ind i roser og stauder; selv på terrassen dukker bladene op imellem klinkerne.

Jeg har skvalderkål mange steder i haven. Mest under hækkene, hvor de ikke gør fortræd, og hvor deres videre fremfærd ind i haven forhindres effektivt af plæneklipperen.

Det er nemlig stort den eneste hindring for den: Hvis bladene klippes af en gang om ugen, så stopper den.

Et klippet bælte på bare en meter i bredden er nok til at sørge for, at den ikke kommer videre den vej.

Omring stauderne
Derfor er mine staudebede omgivet af klippet græs, for jeg vil ikke have skvalderkål dér. Det er ødelæggende, og det har hundredtusinder af haveejere oplevet. Alligevel er et af bedene, ca. 50 m{+2} – oven i købet det, der ligger lige uden for terrassen og køkkenvinduerne – totalt inficeret af skvalderkål, hvilket er min egen skyld.

Jeg var så torskedum, at jeg sagde stort tak, da min bror for fem år siden tilbød mig en flok af de juleroser, han har så mange af. De blev plantet ud i bedet et forår, og først i løbet af sommeren opdagede jeg, at der voksede skvalderkål ud fra dem.

LÆSKun en tåbe frygter ikke haven

Hvorpå jeg gjorde det, jeg har lært: fjernede bladene igen og igen. Også året efter og året efter igen, for der blev ved med at komme blade af skvalderkål. De bredte sig endda længere og længere ud i bedet. Faktum er nemlig, at man aldrig får alle bladene med. Om sommeren er bedet jo fyldt med diverse stauder med mange og tætte blade, og skvalderkålen vokser lystigt inde i stauderne og under stauderne. Gemmer sig simpelthen, mens rødderne lige så usynligt erobrer mere og mere jord.

Dette forår har jeg kapituleret.

Efter fem års kamp kan jeg konstatere, at skvalderkålen har vundet stort og erobret hele bedet. De nye blade pibler frem overalt mellem akelejer, valmuer, riddersporer, juleroser og høstanemoner. Det skal der også være fremover, men der bliver timeout denne sommer.

Den eneste løsning
Alle stauderne skal graves op og smides væk. Ikke noget med at plante dem andre steder, for de er jo fyldt med skvalderkål! Derefter skal hele bedet hakkes omhyggeligt – eller fræses – hver fjortende dag hele sommeren, indtil der ikke kommer flere blade. Først da – engang til efteråret – kan vi starte forfra. Med nye stauder, der er garanteret fri for skvalderkål.

Dette er den eneste metode, der med garanti virker. Svage sjæle kan finde på at sprøjte med et ukrudtsmiddel, men det slår ikke skvalderkål ihjel – det hæmmer dem kun. En anden mulighed er at dække hele bedet omhyggeligt med sort plastik hele sommeren. Det slår også al plantevækst effektivt ihjel, men det ser skrækkeligt ud.

LÆSDanskerne fråser med gift i haven

Endelig er der den meste almindelige løsning. At man dropper sit bed og laver det til klippet græs. Det har jeg bare ikke tænkt mig, for vi kan ikke undvære de smukke blomster derude foran køkkenvinduerne.

Nogle læsere vil måske tænke, hvorfor lader jeg ikke bare det hele være? Det har jeg skam overvejet, for valmuerne og høstanemonerne kan sagtens klare kampen. Men en del af de øvrige stauder vil blive kvalt langsomt, men sikkert, og desuden kan især Cathrine ikke holde synet ud.

Hun har i sit haveliv tabt så mange kampe på skvalderkålen, at den også har vundet på det psykologiske plan. Hun synes, den er grim!