Annonce
Annonce
Dine penge 15. sep. 2010 KL. 15.05

Banker tjener 100 millioner på kreditkortgebyrer

Især gebyrer på ungdomskort skæpper i kassen. Politikere kræver danske kort.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

faktaboks Typer af betalingskort:

Dankort: Hævekort, hvor banken ikke kan forhindre overtræk, fordi der i dag ikke er saldokontrol. Derfor kan unge under 18 ikke få et Dankort.

Debetkort: F.eks. Visa Electron, Maestro og MasterCard Direct: Betalingskort med saldokontrol. Kan derfor ikke overtrækkes, så unge må benytte dem.

Kreditkort: F.eks. MasterCard eller American Express: Betalingskort med kredit.

Hvad opkræver bankerne for en kortbetaling på kr. 1.000?

Dankort: Ca. 0,40 kr. pr. betaling (- Dankortet er en abonnementsordning for forretningen). Udgiften lægges på varerne.

Internationale debetkort: 3,00 kr. Betales af forretningen. Udgiften lægges på varerne. (gebyrregler: op til 0,4 % af beløbet, max. kr. 4 pr. betaling)

Internationale kreditkort: 7,50 kr. Betales af forretningen (op til 0,75 % af beløbet, intet loft). Udgiften lægges på varerne.

Der findes cirka 1,4 millioner internationale betalingskort i Danmark.

Der er til og med juli 2010 udstedt over 4,3 mio. Dankort. Heraf er over 3,2 Visa/Dankort og lige over 1 mio. Dankort.

Kilde: Forbrugerrådet og PBS.

Onsdag den 15. september 2010, 05:00

De danske banker har en klar interesse i at udstede internationale kreditkort til danskerne.

Især kort som Visa Electron, Mastercard Direct men også udenlandske kreditkort indtjener omkring 100 millioner kroner i gebyrer til bankerne hvert år.

Mere end 30 millioner gange årligt bliver der betalt med udenlandske kredit- og debetkort i butikkerne herhjemme.

Forbrugerrådet vurderer ifølge nyhedsbureauet Newspaq de samlede gebyrer til mere end 100 millioner kroner, og det er forbrugerne, der betaler dem.

LÆS ARTIKELGebyrer på vej på kort som Mastercard og Visa Electron

»Når bankerne udsteder et af de internationale kort, så tjener de det gebyr, som lægges på kortet, når folk handler ude i butikkerne. Derfor har bankerne en interesse i, at folk får internationale kort og ikke Dankort«, siger Charlotte Hersom, formand for Forbrugerrådet til Newspaq.

Der findes cirka 1,4 millioner udenlandske kort hos danske forbrugere, og tallet vokser, blandt andet fordi der ikke findes et dansk alternativ til Visa Electron og Mastercard Direct.

De to såkaldte debetkort udstedes især til unge mellem 14 og 18 år, fordi kortene ikke kan overtrækkes.

LÆS ARTIKELDanske Bank lukker 1.900 Mastercard

I 2003 fastslog daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, at bankerne skulle indføre et ungdomsdankort, men kortet så aldrig dagens lys, og de udenlandske kort vandt indpas.

Det vækker nu bred politisk kritik, at det danske kort aldrig blev til noget.

»Bankerne har lovet at indføre et ungdomsdankort, men det er aldrig sket, og det, tror jeg, er fordi bankerne simpelthen er grådige«, siger Pia Olsen Dyhr, der er forbrugerordfører for SF til Newspaq.

LÆS ARTIKELDanskerne er vilde med krisedankort

Også regeringspartiet Venstre mener, at bankerne har syltet ungdomsdankortet. Partiets forbrugerordfører synes, det er ærgerligt, at forbrugerne over en bred kam betaler dyre gebyrer, der havner hos bankerne.

»Det var bankerne, der i sin tid skulle udvikle et dansk kort, men jeg finder det besynderligt og stiller mig uforstående over, at det aldrig er blevet til noget. Jeg synes, at det er en god idé, at vi får gjort noget ved sagen«, siger forbrugerordfører Flemming Damgaard Larsen til Newspaq.

LÆS ARTIKELDankortet trues af udenlandske kreditkort

Bankerne mener, at debatten er unuanceret og peger på, at et nyt dansk kort vil koste dyrt at udvikle.