Efterladte til danskere, der ved døden ikke var medlem af folkekirken, kommer i fremtiden til at betale markant mere for at stede deres kære til hvile.

I årevis har kirkegårdene set mere eller mindre stort på, at den afdøde i kisten var medlem af folkekirken eller ej. Men det er snart slut.

17.000 dyrere
»Ikke-medlemmer må betale den fulde pris for at blive begravet. Og det kan være mange tusinde kroner,« fortæller formanden for Danmarks Provsteforening, provst Paw Kingo Andersen til forbrugerbladet Tænk.

LÆS ARTIKELBedemænd er helst tavse som graven om priserne

I kroner og ører kommer ikke-medlemmer formentlig til at betale mellem 12.000 og 17.000 kroner mere end medlemmer for en kistegravplads i 20 år - incl. gravearbejdet og vedligeholdelsen. For en urneplads kommer ikke-medlemmer til at betale mellem 4.000 og 5.300 kroner mere.

Det er meget bevidst, at prisen stiger voldsomt for ikke-medlemmer, forklarer kommitteret i kirkeretlige og kirkepolitiske spørgsmål i Kirkeministeriet, Finn Langager Larsen.

Vedligeholdelse er ens for alle
»Ikke-medlemmerne betaler jo ikke til foreningen. Og så må man betale de omkostninger, der er forbundet med det at blive begravet. Det er vel meget rimeligt«, siger han til Tjek.dk.

Oveni prisen for selve gravstedet og gravearbejdet kommer vedligeholdelsen af gravstedet i de 20 år. Hvis kirkegården skal stå for vedligeholdelsen, vil prisen over 20 år formentlig ligge på lidt under 40.000 kroner for et kistegravsted og godt 16.000 for et urnegravsted. Den pris er ens for såvel medlemmer som ikke-medlemmer.

Tallene stammer fra Hillerød Sogn, der har ens gravpriser i hele provstiet- og priser, der afspejler de faktiske omkostninger. Derfor forventes det, at priserne på landsplan kommer til at ligne priserne fra Nordsjælland.

Men provstiudvalget i det enkelte provsti med provsten for bordenden kan beslutte, at det skal være billigere eller helt gratis for medlemmer af folkekirken at købe et gravsted og få foretaget gravearbejdet, forklarer Finn Langaer Larsen.

LÆS ARTIKELAf jord er du kommet, til fjernvarme skal du blive

Anderledes forholder det sig med vedligeholdelsen af gravstedet. Der skal prisen afspejle de faktiske omkostninger.

Underskud på 800 millioner skal væk
»De efterladte skal betale det, som vedligeholdelsen rent faktisk koster, hvis kirkegården skal stå for vedligeholdeldelsen. Hvis prisen var lavere end de faktiske omkostninger, vil det være urimeligt overfor den enke, der selv passer sin mands grav, at hun via kirkeskatten er med til at betale for vedligeholdelsen af gravstedet ved siden, som kirkegården står for«, siger Finn Langager Larsen til Tjek.dk.

Man kan dog også efter 2012 vælge selv at vedligeholde sin afdøde mand eller kones gravsted. Det vil ikke koste noget.

Baggrunden for prisstigningerne er, at Kirkeministeriet vil eliminere det årlige underskud på 800 millioner, som driften kirkegårdene historisk har givet år ud og år ind. Derfor bliver det også dyrere for medlemmer af folkekirken at blive begravet i en kiste eller i en urne.

LÆS ARTIKELBedemænd har tårnhøj avance på vores sorg

Det betyder, at at taksterne for gravning, tilkastning og vedligeholdelse af gravstedet bliver forhøjet. Takststigningen sker i henhold til gebyrloven, og det betyder, at kirken ikke må tjene på det.

Godt en million danskere er ikke medlemmer af den danske folkekirke. Det svarer til knap 20 procent. I 2009 døde knap 55.000 danskere. Af dem blev 49.000 begravet eller bisat af en præst i folkekirken.