En kassekredit i banken. Eller et hurtigt forbrugslån til en ny computer, en tandlægeregning eller indskuddet i lejligheden – det kan blive en farlig glidebane, når man er studerende og i forvejen sidder med en stram økonomi.

Advarslen kommer fra Nordea, som har spurgt 1.036 unge mellem 18 og 29 om deres økonomi. Og forbrugerøkonom i banken Ann Lehmann Erichsen synes, det er betænkeligt, at mange ud over deres SU-lån også har forbrugslån ved siden af.

Ender med dyre forbrugslån
»De er jo i risikozonen for at få en gæld, de skal skubbe foran sig«, siger hun.

»Studielån er gode, fordi de er billige, men der er loft over, hvor meget man kan låne. Og hvis det ikke dækker behovet, og man har brug for mere, har man som studerende sjældent fast ejendom at stille som sikkerhed, og så er vi oppe i forbrugslån, som er betydeligt dyrere«, siger hun.

PRISTJEK:Enorm forskel på kviklån på nettet

En studerende, som selv har oplevet at være på vej ned ad en gældsglidebane, er Barbara Zinckernagel, som studerer retorik på Københavns Universitet på 3. år. Det var især lige i starten, hvor det var nyt for hende at bo ude og skulle styre sin egen økonomi, at hun stiftede gæld – med god hjælp fra sin bank.

Barbara mistede overblik
»Banken spurgte først, om jeg ikke ville have en kassekredit på 5.000 kr. Jo jo, det skulle jeg da. Senere tilbød de selv at hæve den til 10.000, og da jeg på et tidspunkt skulle flytte og betale depositum til en lejlighed, fik jeg dem overtalt til at sætte den op til 15.000«, fortæller hun.

Selv om der ikke var tale om voldsomme beløb, følte Barbara alligevel, at hun mistede kontrol over sin økonomi.

»Det er jo sådan med en kassekredit, at dens nul bliver den nye bundlinje. Jeg tjente hele tiden for lidt til mit lidt for dyre liv – det var bestemt ikke kun bankens skyld, men også min egen«, siger Barbara.

LÆS ARTIKELHurtige kviklån skal være langsommere

Næstformand i Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Johanne Skriver siger, at det oftest er i forbindelse med akutte udgifter, at studerende falder i lånefælden.

Som en hundesnor
»Generelt er studerendes økonomi meget presset. Hvis man skal til tandlægen, eller computeren bryder sammen, så er det pludselig et stort beløb, man skal ud at finde – og så er det meget nemt at tage de her lån«, siger hun.

DSF ser sjældent, at studerende stifter stor gæld på én gang – det er små lån hist og her, der hober sig op gennem et langt uddannelsesforløb.

Barbara Zinckernagel betalte dyre renter på kassekreditten, hun husker det som 12-15 procent. Den bratte opvågnen kom i forbindelse med finanskrisen.

»Lige pludselig syntes banken heller ikke, det var sjovt længere med den kassekredit. Jeg havde ingen penge, jeg brød mig ikke om det, den voksede mig over hovedet – selv når jeg lige havde fået løn, var der minus på kontoen«.

LÆS ARTIKELVenstre vil stække de dyre sms-lån

Løsningen blev at lægge kassekreditten, som igen var overtrukket, om til et rigtigt lån og udskifte dankortet med et hævekort, som man ikke kan trække over på. Barbara tog nogle flere timer på sit arbejde, og så optog hun et SU-lån, som hun kunne bruge til at betale banklånet af med.

Gælden forsvandt på et halvt år
»Lige så snart det var et rigtigt lån, var gælden hurtigt væk. Det tog mig kun et halvt år. Men med kassekreditten var det ligesom at få en rullende hundesnor ... sådan en, hvor hunden kan løbe og løbe og tror, den er fri, og så lige pludselig: zak! Så bliver der rykket i snoren«, siger Barbara.

I Nordea mener de ikke, at studerende har for højt forbrug.

»Tværtimod siger to ud af tre studerende med studielån, at de jævnligt er nødt til at udskyde nødvendige udgifter til senere på grund af stram økonomi«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Det gælder udgifter som for eksempel tandlægebesøg, betaling af husleje og andre faste udgifter eller køb af medicin, viser Nordeas rundspørge.