Det er blevet sværere for danskerne at betale deres regninger.

I hvert fald har Danmarks største gældsregister, RKI, indtil den 1. november i år modtaget nær ved 600.000 anmeldelser af ubetalte regninger, og det betyder, at hver 20. dansker over 18 år nu er registreret som dårlig betaler.

LÆS ARTIKELGælden vokser os over hovedet

Det er flere end nogensinde før, skriver Kristeligt Dagblad.

Finanskrisen rammer først nu
Ifølge Kim Bach, leder af marketing- og kommunikationsafdelingen hos RKI, er det finanskrisen, der stadig har et fast greb om danskernes økonomi.

Og flere af dem, der fik problemer efter den globale økonomiske opbremsning, giver i år fortabt i forhold til at betale deres regninger.

»Der er mennesker, hvis økonomi først nu er væltet efter finanskrisen. Tidligere har de kunnet optage lån og betale deres termin til tiden og så videre, men så er tingene væltet for dem i år. Det ser vi tegn på«, siger han.

LÆS ARTIKELFlere firmaer tjekker kunder i RKI

Kim Bach forklarer, at de firmaer, som danskerne skylder penge til, ikke har råd til tålmodighed længere og derfor er hurtigere til at forlange udeståender betalt.

Forbrug og indtægt matcher ikke
Dannie Kjeldgaard, forskningsleder ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, mener, at det høje antal danskere, der ikke betaler deres regninger, skyldes, at mange ikke har nedsat deres forbrug tilstrækkeligt efter finanskrisen.

Og det skyldes, at forbruget er tæt forbundet med det moderne menneskes opfattelse af sig selv.

LÆS ARTIKEL Danske unge bruger løs for lånte penge

»Vores forbrug er blevet det sted, hvor vi viser, hvem vi er. I feudalsamfundet tilhørte vi en klasse og havde en plads i hierarkiet med Gud, konge, adel og så videre. Men i det moderne samfund har der været en frisættelse fra de sociale klasser, og derfor bruger vi forbrug til at skabe vores egen fortælling«, siger han og peger på, at julen kun forstærker den tendens.

»Julen har til alle tider været karakteriseret ved et overforbrug, ved det ekstravagante og ved overskridelse af grænserne for, hvad vi normalt synes, er acceptabelt at bruge. I det førkristne Danmark bryggede man ekstra stærkt øl og gemte det bedste kød til festen, men nu ryger man altså i RKI, hvis man bruger for meget«.

Kreditkøb tyder på optimisme
Professor John Thøgersen fra Institut for Marketing og Statistik ved Handelshøjskolen i Århus advarer dog mod at se forbrugsglæden og det at købe for lånte penge som noget negativt.

»Når man køber på kredit, viser det optimisme og tiltro til, at økonomien er på vej op. Vi skal huske, at tallene fra RKI jo peger bagud over det seneste år, så udviklingen kan vende nu. Og ud fra traditionel nationaløkonomisk tankegang er det en positiv ting, når man har tillid nok til at købe for lånte penge«, siger han.

LÆS ARTIKELIngen krise her: Kvinderne varsler endnu større julegaver i år

Og Dannie Kjeldgaard ser da heller ingen ende på forbruget på trods af årets RKI-rekord:

»Der opstår hele tiden nye markeringer for, hvad det gode liv er. Det er blevet symboliseret ved fladskærmen de senere år, men lige så snart den bliver anset som en nødvendighed, opstår nye forbrugsdrømme. Derfor stopper forbrug aldrig. Heller ikke selvom man får alle 10 ting på ønskesedlen. Man ønsker sig altid noget nyt til næste jul«.