Alle danskere, der er født i 1965 eller senere, kan skyde en hvid pind efter et roligt otium på efterløn. Sådan ser fremtiden ud, hvis det står til VK-regeringen.

Politiken Tjek har set nærmere på, hvad reformen betyder for de ramte danskere - og hvordan man får pengene udbetalt. Og hvor meget.

Det er naturligvis værd at nævne, at der kun er tale om et forslag fra VK-regeringen, som i sin nuværende form formentlig ikke kan samle flertal i Folketinget.

Ingen ændringer for 53'ere og ældre
Er man født i 1953 eller tidligere, sker der ingen ændringer i forhold til i dag. Det betyder, at man kan gå på efterløn som 60-årig og på folkepension som 65-årig, sådan som det blev vedtaget i Velfærdsaftalen fra 2006.

For alle andre er der tale om større eller mindre ændringer.

Eksempelvis kan en dansker, der er født i 2. halvår af 1956, vil få fire år på efterløn fra vedkommende bliver 63 til pensionsalderen i som 67-årig. Pensionsalderen er i dette tilfælde rykket to år ud i fremtiden i forhold til Velfærdsaftalen.

Bare et års efterløn
Dem, der er født i november 1964 se frem til at få bare et år på efterløn fra vedkommende bliver 67 til pensionsalderen på 68 år. I dette tilfælde er pensionsalderen den samme, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2006. Til gengæld er den markant kortere efterlønsperiode naturligvis en stramning.

DOKUMENTATION:Find dig selv her og se, hvornår du kan trække dig tilbage og om du kan få efterløn ifølge regeringens forslag

Hvis regeringen får sit forslag igennem i sin nuværende form, betyder ændringerne at alle, der er født i 1956 eller senere, skal have hele eller dele af sit efterlønsbidrag tilbage.

Afgift på 33,5 procent
'Unge' født i 1965 og tidligere skal have hele den indbetaling i nutidskroner tilbage. Beløbet afhænger naturligvis af, hvor længe man har indbetalt efterlønsbidraget. Hvis man vælger at få pengene udbetalt kontant, skal man betale en afgift på 33,5 procent.

Afgiften svarer nogenlunde til det skattefradrag, man har opnået, mens man indbetalte til efterlønnen.

Hvis man vælger at overføre pengene til en pensionsordning, bliver der lagt et tillæg på 39 procent oveni, hvis man overfører til en ratepension og 11 procent, hvis man overfører til en kapitalpension.

Kortere efterlønsbetaling
Tillægene er indført for at sikre, at pengene har samme værdi, når de til sin tid bliver udbetalt fra pensionsordningen. For forskellen i tillæggene skyldes de forskellige skatteregler, der er for rate- og kapitalpensioners udbetaling.

I grafikken herunder kan du se, hvor meget fire modelpersoner får tilbage på de forskellige ordninger. Der er tale om cirkatal.

Hvis du har udsigt til at gå på efterløn i en beskåret form, skal du med regeringens forslag også betale efterlønsbidrag i færre år. I dag skal man betale efterlønsbidrag i 30 år for at få lov til at gå på efterløn i fem år.

I forslaget hedder det, at hvis du eksempelvis kun har udsigt til 2½ år på efterløn, skal du kun betale i 15 år. Og hvis du kun kan få efterløn i 1 år, skal du kun betale i seks år. Det betyder, at du får dele af dit efterlønsbidrag tilbage, hvis du i dette tilfælde har betalt i mere end seks år.

Det fortæller grafikken også lidt om.

Hvis du vil ud af efterlønsordningen, skal du kontakte din A-kasse.